Borgerinddragelse afgørende for klimatilpasning

"Borgermøde". Alene ordet smager af lunken kaffe, overbelyste idrætshaller og retningsløs dialog.

"Borgermøder i traditionel forstand kan ikke bruges til noget, hvor de sædvanlige tre en halv ildsjæle deltager, og så sker der ikke mere. Det er folk trætte af," siger Søren Gram fra Teknologirådet.

Heldigvis, tilføjer Søren Gram, der er uddannet sociolog, er nogle kommuner kommet langt videre. Det ved han qua sin position som projektleder på et EU-projekt om klimatilpasning i Østersøen. Et projekt, der blandt andet har bragt ham i tæt kontakt med Kalundborg Kommune og dens erfaringer med at inddrage borgerne i forhold til beskyttelse mod fremtidens voksende vandmasser.

I efteråret 2009 samlede kommunen 25 aktører - herunder landmænd og repræsentanter fra grundejerforeninger, naturorganisationer samt dige- og pumpelav til en todages workshop. Her blev de blandt andet præsenteret for et kort udarbejdet af GEUS, der viser, hvorledes kommunen ville blive oversvømmet i forbindelse med stormfloder og kraftige regnskyl mod slutningen af århundredet.

"Landmænds umiddelbare reaktion, når man taler om oversvømmelser, er, at de ikke kan forlade hus og hjem, men når man så viser dem et kort, der klart dokumenterer, at deres arealer vil være ubrugelige om 100 år, kan det åbne for en konstruktiv dialog," siger Søren Gram.

Til forskel fra et klassisk borgermøde, som kan bevæge sig fra øst til vest, fokuserede aktørerne her på at formulere fire strategier for klimatilpasning, der efter en analytisk bearbejdelse vil blive diskuteret på et borgertopmøde i marts 2011, hvor mange hundrede af kommunens borgere inviteres.

Hvor vigtig er borgerinddragelse for at tilpasse sig fremtidens klimaændringer?

"Det er enormt vigtigt. Tilpasning kræver store beslutninger, der ikke er set før, og dem er der ingen politiker, der vil tage uden at sikre sig folkelig opbakning," siger projektlederen og giver fire følgende grunde:

Borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), bekræfter mødernes betydning for det politiske vovemod.

"Det varmer borgerne op og gør, at folk forstår, hvorfor vi træffer beslutningen. Men det handler også om at kvalificere beslutningsgrundlaget. Hvis du laver al arbejdet på embedsmandsniveau og aldrig kommer uden for rådhusets mure, er der en masse ting, der bliver overset," siger borgmesteren.

I Greve Forsyning indtager civilingeniør med speciale i hydraulik, Birgit Paludan, en mere skeptisk holdning til diskussionen om borgerinddragelse.

"Man kan ikke regne med, at den almindelige borger har en holdning til, hvilke tiltag der virker. Derfor er det nødvendigt at lave et godt forarbejde med en pallette af forslag, som er grundigt undersøgt, før der gennemføres borgerindragelse," siger hun.

Til gengæld vil Birgit Paludan gerne inddrage borgerne, når først principperne ligger fast. Greve Kommune har således holdt syv borgermøder om klimaforhold siden 2007.

"For eksempel var det besluttet, at vi skulle etablere et vådengeprojekt. Her spurgte vi borgerne om, hvor stort området skulle være, og hvor vi skulle gøre af jorden bagefter," siger civilingeniøren og fortæller, at der var en forælder, der foreslog, at jorden blev brugt til at forbedre en lokal kælkebakke.