Affaldsforening: Affald kræver samarbejde mellem offentlige og private

Af Mads Jakobsen
Formand for Dansk Affaldsforening og borgmester i Struer Kommune (V)

Vi står overfor en stor opgave, når vi skal håndtere alt det affald, der kommer fra vores husholdninger, miljø- og sundhedsmæssigt korrekt. Heri er vi enige med Genvindingsindustrien under Dansk Erhverv.

 Vi er imidlertid af den opfattelse, at løsningen ligger i et offentligt-privat samarbejde og ikke ved at opstille vandtætte skotter mellem de to parter, som industrien i en analyse i Politiken argumenterer for, når den vil have kommunerne ud af styrehuset for borgernes affald. 

Genanvendelse afhænger af kommuner
Erfaringerne viser, at genanvendelsen risikerer at falde, når kommunerne skrives ud af ligningen. 

I 2014 blev der produceret 11,7 mio. tons affald i Danmark ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik. De 8,3 mio. tons kommer fra virksomheder, og de 3,4 mio. tons fra borgerne. I 2010 blev kommunernes styring med genanvendeligt erhvervsaffald ophævet, og private transport- og genanvendelsesvirksomheder fik direkte adgang til denne type affald. Kommunerne har stadig ansvar for borgernes affald.

Hvad er der så sket siden? 

mere samarbejde mellem den offentlige og private sektor vil skabe innovation og udvikling af nye forretningsmodeller – til gavn for borgerne, miljøet, sundheden og virksomhederne.

Mads Jakobsen
Borgmester (V), Struer

Genanvendelsen af borgernes affald er siden 2011 steget fra 37 procent til 44 procent, i modsætning til hvad der er sket med affald fra servicesektoren, som er den branche der i affaldsmæssig forstand bedst kan sammenlignes med husholdninger. 

Genanvendelsen af affaldet fra for eksempel restauranter og butikker er i samme periode faldet med 5 procentpoint fra 55 procent til 50 procent. For de øvrige private sektorer tegner der sig imidlertid heller ikke noget billede af, at genanvendelsen af erhvervsaffald samlet set er steget.

Deloitte konkluderer i sin evaluering af de nye regler, at der ikke er udviklet ny teknologi eller løsninger, der har øget genanvendelsen. Det billede kan vi genkende, og os bekendt er der heller ikke opstået cirkulære forretningsmodeller med udspring i det genanvendelige erhvervsaffald.

Non-profit giver overskud
Genvindingsindustrien og mange andre er stærke modstandere af non-profit-princippet i kommunernes affaldshåndtering, som betyder at et eventuelt overskud i vores selskaber skal bruges til sænke priserne for borgerne. Non-profit-tilgangen anklages for at være en sovepude, der ikke skaber innovation eller effektivitet. 

Pudsigt nok peger erfaringerne fra el-sektoren ikke ligefrem i den retning. Her har selskaberne ellers siden 2004 været befriet for non-profit-princippet. For borgerne har det betydet, at el-priserne er steget 12 procent siden 2006. For de ti største el-selskaber har det betydet et samlet overskud i 2015 på 1,3 mia. kroner. 

Spørgsmålet er så, hvem der har haft størst glæde af, at non-profit-princippet er blevet skrottet? 

Selskaberne hævder, at vi i dag har et bedre el-net, blandt andet fordi de har brugt penge på at grave højspændingskablerne ned i jorden. Dette krav kom imidlertid fra politikerne – og ikke fra selskaberne, som jo ifølge logikken med den nye regulering skulle være garanter for innovation og udvikling.

Til sammenligning har den kommunalt ejede affaldsenergisektor reduceret taksterne med 9 procent siden 2010. Ligeledes har fjernvarmesektoren i samme periode sænket den gennemsnitlige varmepris samtidig med, at forbrugerpriserne generelt er steget. 

Begge sektorer er – endnu – underlagt non-profit-princippet.

Samarbejde skaber innovation
I kommunerne og affaldsselskaberne arbejder vi for at øge genanvendelsen og fremme genbrug af borgernes affald, og vi gør det bedre og bedre. Det kommer industrien til gode, for kommunerne afsætter affaldet fra for eksempel genbrugspladserne til private virksomheder. 

Så i stedet for at reducere kommunernes rolle i affaldshåndteringen tror vi på, at mere samarbejde mellem den offentlige og private sektor vil skabe innovation og udvikling af nye forretningsmodeller – til gavn for borgerne, miljøet, sundheden og virksomhederne.