Hofor og Forsikring & Pension: Nye regler gør det umuligt at klimasikre på lang sigt

Hovedstadsområdet, hvor der bor en million danskere, oplever jævnligt oversvømmelser, der skader borgernes hjem og indbo.

Det skete senest mandag 4. august 2024, hvor hovedstadsområdet flere steder lokalt blev ramt af voldsomme skybrud – de såkaldte 100-årshændelser og enkelte steder sågar 200-årshændelser.

Oversvømmelser koster

Oversvømmelser har store værdimæssige og personlige konsekvenser og giver dyre vandskader, hver gang de rammer.  

Et konservativt skøn fra F&P er, at Danmark i 2023 blev ramt af vandskader for over tre milliarder kroner.

Det koster at klimasikre, men det er endnu dyrere ikke at gøre noget.

Pia Holm og Charlotte Søndergren
Hhv. underdirektør i F&P, direktør i Hofor

Generelt sker langt de fleste skader i de store byer, hvor mange mennesker bor tæt. Ofte er det sværere for den enkelte at beskytte sit hjem og sine værdier mod vandmasserne i de større byer, fordi det er sværere at få vandet ført væk.

Ser vi på den lange bane, skal vi forberede os på skader for over 400 milliarder kroner de næste 100 år ifølge en rapport fra DTU, finansieret af F&P og CIP Fonden. Vel at mærke, hvis vi ikke gør noget nu. 

Derfor lyder vores fælles klare opfordring, at vi som samfund i fællesskab skal sikre os mod vandmasserne, så vi undgår en milliardregning, når skaderne er sket.

Det koster at klimasikre, men det er endnu dyrere ikke at gøre noget.

Forebyggelse betaler sig

Den gode nyhed er, at den samme rapport viser, at det kan betale sig at klimasikre, og vi som samfund kan spare milliarder ved at forebygge.

For eksempel kan investeringer for anslået 69 milliarder kroner i sikring på nationalt plan mod en 20-års skybrudshændelse reducere skaderne med 112 milliarder kroner, og samfundet sparer 43 milliarder kroner.

Sikrer vi i stedet til en 50-års hændelse, stiger omkostningerne til 123 milliarder kroner, men skaderne reduceres med 136 milliarder kroner, og samfundet sparer 13 milliarder kroner.

Nye regler sænker klimasikring

I praksis er den kollektive klimasikring dog stødt på alvorlige udfordringer.

I København har Hofor og kommunen måtte skrinlægge cirka 200 ud af 300 klimasikringsprojekter, som skulle have beskyttet byen.

Og fremover vil det ikke længere være muligt at bygge gode løsninger som underjordiske tunneler og grønne skybrudsparker, som er nogle af de klimasikringsløsninger, der indtil nu er blevet bygget for at sikre mod oversvømmelser, når regnen raser.

Det skyldes nye statslige klimasikringsregler.

Hofor har, før reglerne blev indført, arbejdet med at klimasikre København til 100-årshændelser, men på grund af de nye regler sænkes klimasikringen fremover til 10-årshændelser.

Når Hofor ikke må sikre til højere niveauer, er det ikke muligt at bygge løsninger, som er designet til de større ødelæggende hændelser.

Det er et problem, da beregninger for København viser, at der er god økonomi i at sikre København mod oversvømmelser, der overstiger 10-årshændelser. Byen bliver nemlig relativ ofte ramt af større ødelæggende oversvømmelser.

Som nævnt blev København blandt andet udsat for voldsomme skybrud 4. august 2024, som flere steder havde en kategori af de såkaldte 100- og 200-årshændelser. Og større hændelser har flere gange ramt Hovedstadsområdet de sidste 20 år.

Dyrere for både den enkelte og samfundet

Byens borgere må fremover forgæves se til, mens deres forsyningsselskab og kommune leverer dårligere kollektiv klimasikring.

Det betyder, at den enkelte borger må leve med at blive ramt af oversvømmelser langt oftere og i højere grad stå alene med ansvaret for at beskytte sit hjem og værdier.

Mange vil se mod deres forsikringsselskab for at få udbedret skaderne efter en oversvømmelse.

Men i fremtiden kan vi risikere, at der er boligområder, der er så oversvømmelsestruede, at det enten ikke kan svare sig eller er muligt for beboerne at tegne en forsikring.

I de tilfælde står de i den grad alene mod truslen fra vandet.

Uret tikker

Hver dag uden klimasikring øges risikoen for store tab.

DTU har opgjort, at hvis vi udskyder indsatserne bare ti år, kan skaderne løbe op i 72 milliarder kroner og ramme 50.000 huse, der gentagne gange oversvømmes.

Venter vi 25 år, vil det koste samfundet 158 milliarder kroner og over 230.000 bygninger vil være blevet ramt af oversvømmelser. Det er ikke bare en dyr regning i kroner og ører, men også et hårdt slag for familier og virksomheder, som rammes igen og igen.

Som samfund har vi ansvar for at beskytte byerne, så den enkelte kan føle sig tryg og ikke står alene med en stor regning.

Mange steder er det de kollektive løsninger, der bedst sikrer vores hjem mod de voldsomme vandmasser, da de kan løse flere udfordringer på samme tid og for flere mennesker, for eksempel Karens Minde Aksen i Sydhavnen, der også er et grønt byrum til gavn for borgerne.

Vi foreslår derfor, at reglerne for forsyningsselskabernes klimasikring ændres, så det bliver muligt at sikre til et højere niveau. Vel at mærke så længe det giver økonomisk mening på kort og langt sigt.

Både i F&P og Hofor stiller vi os til rådighed, da klimasikringsløsninger kræver et bredt samarbejde for at sikre samfundet, byerne og vores hjem, så vi får skabt de mest bæredygtige og langsigtede løsninger sammen.