Vandværker: Landbruget kan ikke bare aflevere regningen til naboen

Af Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker
I landbrugsavisen Effektivt Landbrug kan man læse, at Landbrug & Fødevarer vil kontakte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). L&F mener nemlig, at landmænd skal have lov til at droppe at være kunde hos deres lokale vandværk, hvis de ønsker det.
Med det synspunkt angriber L&F selve hjertet i den decentrale vandforsyning. Og det har været prøvet før, men en lang række afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at myndighederne afslår, at landmænd, som allerede er tilsluttet et vandværk, kan melde sig ud af fællesskabet.
Og det er der rigtige gode grunde til.
De store får allerede rabat
I generationer har hovedtanken i den danske vandforsyningslov været, at så vidt muligt alle skal sikres godt drikkevand fra et alment vandværk.
De almene vandforsyningsanlæg er enten ejet af kommunerne eller som andelsselskaber af den kreds af forbrugere, der er tilsluttet vandværket. Driften af vandværkerne skal hvile i sig selv.
Hvem skal betale, hvis landmænd, eller andre store forbrugere ikke længere vil være en del af vandværkets fællesskab?
Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker
Vandværkerne har foretaget store investeringer i ledningsnet ud til landejendommene, og det er en logisk konsekvens, at en forbruger ikke uden videre kan melde sig fra sit vandværk, hvis det væsentligt vil forringe vandværkets økonomi og skade de øvrige forbrugere.
Vandværkerne er forpligtede til at fordele udgifterne ud fra et rimelighedsprincip, og mange vandværker giver derfor allerede rabat til de helt store kunder.
Det handler om forbrugerbeskyttelse
Hvorfor blander Danske Vandværker sig i det her?
Svaret er rørende enkelt - det handler om forbrugerbeskyttelse. For hvem skal betale, hvis landmænd eller andre store forbrugere ikke længere vil være en del af vandværkets fællesskab?
Ja, det svar er lige så enkelt, det skal forbrugerne, for der er jo ikke andre til at samle regningen op.
En beregning viser at beløbe sig til mere end 2.000 kroner om året.
Vi har stor respekt for, at Dansk Landbrug sikrer store eksportindtægter og arbejdspladser, som vi alle er afhængige af, og derfor skal landbruget også sikres fornuftige rammevilkår.
Men det skal ikke ske ved at lade fællesskabet i lokalområdet i stikken og overlade regningen til naboerne.
Omtalte personer
Indsigt
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Mette Kirstine Schmidt51 år28. maj
Politisk og international chef, Brintbranchen
Frida Frost55 år28. maj
Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















