Danske Vandværker: Ministerens forsyningsstrategi skjuler nye skatter

Af Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker

Energiminister Lars Christian Lilleholdt understregede på et møde med forsyningssektoren på Nationalmuseet 15. marts, at han hverken kan eller vil sælge landets vandværker. Selvom det langt fra er første gang, ministeren har udtalt det, er der alligevel god grund til at frygte, at vores fælles drikkevand bliver gjort til genstand for kommercielle interesser.

Ministeren argumenterer med, at han ikke kan sælge vandforsyningerne, da det er ikke ham, der ejer dem. Dét, ministeren derimod ikke afviser, er, at regeringens forslag til en samlet forsyningsstrategi lægger op til, at ejerne af forsyningsselskaber fremover må trække overskud ud af vandforsyningen, og samtidig gør det mere attraktivt for ejerne, eksempelvis kommunerne, at sælge deres selskab til kapitalfonde eller andre, som vil tjene penge på vandforsyning.

Så ministeren kan ganske rigtigt ikke selv sælge vandforsyningerne, men det forlig, han arbejder på at få igennem, åbner for muligheden og kan meget nemt friste kommuner med trængt økonomi til at sælge vandforsyningen til højestbydende.

Det skal være billigt for forbrugeren
Ministeren forklarer, at det skal være muligt at trække et overskud ud for at gøre det billigere for forbrugerne.

For det første er det hinsides al sund fornuft at hævde, at det skulle blive billigere for forbrugeren, hvis de ud over at betale de direkte omkostninger, som de gør i dag, fremover også skal betale et overskud, som ejeren af selskabet skal trække ud til sig selv. Det giver i sagens natur ingen mening.

Når ministeren arbejder med tanken om at give kommuner, der også er ejere af vandforsyninger, mulighed for at trække overskud ud, lyder det for mig, som om ministeren er ved at opfinde nye skjulte skatter, der skal betales af forbrugeren.

Allan Weirup
Direktør, Danske Vandværker

For det andet har de danske vandforbrugere i forvejen meget billigt drikkevand sammenlignet med forbrugerne i landene omkring os. Prisen per kubikmeter er, som ministeren hævder, ganske vist lidt højere, fordi vi er verdensmestre i at spare på vandet.

Det betyder, at de faste omkostninger skal fordeles på færre kubikmeter. Men en dansk familie betaler altså mindre end eksempelvis en tysk, engelsk eller hollandsk familie, når vi korrigerer for skatter og afgifter. 

De danske vandselskaber har siden 2011 effektiviseret for 1,3 milliarder kroner og har ifølge Damvad Analytics en produktivitetsfremgang på 3,72 procent. Så vandforbrugerne nyder i høj grad godt af en positiv udvikling med dem selv som ejere.

Skjulte skatter skaber synlige problemer
Når ministeren arbejder med tanken om at give kommuner, der også er ejere af vandforsyninger, mulighed for at trække overskud ud, lyder det for mig, som om ministeren er ved at opfinde nye skjulte skatter, der skal betales af forbrugeren. Og det er jo stik imod hans løfter om at ville gøre vandet billigere for forbrugerne. Der er god grund til at frygte en sådan praksis.

Ikke blot bliver det dyrere for forbrugerne, der er også stor risiko for, at vandforsyningerne vil blive presset til at holde igen med renoveringer, innovative tiltag, langsigtet grundvandssikring med videre for at tilfredsstille ejerens ønske om at kunne trække overskud ud.

Problemerne ved regeringens oplæg til forsyningsstrategi kan komme til at koste danskerne dyrt på forsyningssikkerhed, arbejdspladser og eksportindtægter. Vandprisen vil helt sikkert stige, og regningen for det hele bliver sendt videre til forbrugerne.