Geus: Danskerne har krav på valid information om vandstigningsfare

DEBAT: Vi skal kunne oplyse borgerne om, hvor der er størst fare for oversvømmelser. Lige nu er vores nabolande længere fremme end os, så lad os samle kræfterne og tage det næste skridt for at bringe den nødvendige information ud til danskerne, skriver debattører.

Af Hans Jørgen Henriksen, Simon Stisen og Flemming Larsen
Hhv. seniorrådgiver og professor og administrerende direktør, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Vi har oplevet vedvarende regnvejr siden oktober 2019. Februar 2020 blev den vådeste måned siden målingerne startede i 1874. Det har sat de jyske åer på overarbejde med alvorlige samfundsmæssige konsekvenser til følge.

Klimafremskrivninger er robuste, når det gælder fremskrivningen af vinternedbør, og dermed øget grundvandsstand og ekstrem vinterafstrømning. Det, vi oplever lige nu.

Der er tale om en ekstrem hændelse, når det gælder udbredelsen i tid og sted. Grundvand, dræn, bække og åer er gået over deres bredder fra grænsen til langt op i Jylland.

Mest fordi det har regnet med en hidtil uset vedvarenhed resulterende i, at jorden og grundvandet ikke har kunnet tage mere vand. Bufferen er borte, og hver ny regndråbe strømmer hurtigt til vandløb og lavninger, eller pumpes dertil fra oversvømmelsesramte infrastrukturer.

Læg hertil et sammenfald med højvande i Vadehavet og med mellemrum udbredt højvande langs de østjyske fjorde, som har betydet, at åerne ikke har kunnet komme af med vandet, fordi højvandssluser var klappet i.

Vi skal være bedre forberedte
Historien kender vi: Evakuering af etageejendomme ved Bygholm Sø, øget beredskab i Holstebro, Horsens, Vejle og Silkeborg. Digegennembrud med oversvømmelse af Danmarks ældste by, Ribe, og nu også i Tønder.

En 100-årshændelse i vandløbsafstrømning i Gudenåen, der nu har varet i flere døgn og endnu ikke er slut. Vandet bliver stuvet op i åen, fordi vandets strømning i den oversvømmede ådal er begrænset af forskellige faktorer, lige fra grøden i Gudenåens klare vand, til brogennemløb, veje og anden infrastruktur, der bremser vandets strømning frem mod Tangeværket, Bjerringbro og Randers Fjord.

Vi havde ikke set det komme, for vi har ikke et godt nok samlet overblik over situationen, når både det terrænnære grundvand står højt, jorden er mættet, og havvandsstanden giver opstuvning i de større vandløb.

Men vi kan godt blive bedre forberedte, så vi kan give daglige svar til beredskab, kommuner, virksomheder, sektorer, borgere og lodsejere om magasinering i lavninger, i grundvand, i vandløb og om afstrømning ved 40.000 vandløbspunkter over hele landet.

Bedre fremskrivninger
Vi kunne lave modelberegninger baseret på de aktuelle målinger af nedbør, temperatur og fordampning og sammenholde det med data i realtid fra tusindvis af sensorer.

Og vi kunne sammenholde den nuværende hændelse med historiske hændelser og levere klimafremskrivninger, der blandt andet fortæller, hvor tit en sådan hændelse vil forekomme i et fremtidigt varmere og mere vådt klima i vinterhalvåret, og et varmere og mere tørt klima i sommerhalvåret.

Data, der også kan bruges af helt lokale varslingssystemer og detailmodeller, som drives af forsyninger, kommuner og andre myndigheder.

Vi vil altså både kunne levere realtidsberegninger, prognoser for den nærmeste fremtid ligesom vejrudsigterne, samt klimafremskrivninger, der fortæller os om udviklingen i fremtiden, så vi grundlæggende kan sikre os bedre mod ændringerne.

Men det kræver, at der sikres ressourcer til, at de relevante aktører og den danske ekspertise på vandområdet går sammen om at videreudvikle på de eksisterende modeller og implementerer et nyt samlet nationalt modelsystem, der kan levere de efterspurgte svar.

Bedre beredskab mod oversvømmelse
Det skal hele tiden kunne oplyse myndigheder og borgere om, hvor der er størst fare for oversvømmelser fra grundvand, vandløb, stormflod og skybrud. ”Kære borger, i dag kan du forvente, at vandstanden der, hvor du bor, kommer til at stå mellem kote 12,5 og 12,7 m. Der er en vis usikkerhed i prognosen, men det ser ud til, at vandstanden senere på ugen vil stige med yderligere 40 cm, og derfor gør du klogt i at sikre dig mod det vand, der kommer de næste fire dage.”

Dette kræver selvfølgelig, at de eksisterende systemer flettes sammen og testes. Herudover skal der findes penge både til udviklingen og til at holde herligheden i gang, så alle borgere og myndigheder 365 dage om året kan finde den relevante information.

Danmark har allerede et unikt udgangspunkt, idet GEUS siden 1996 har arbejdet med og løbende udviklet på den landsdækkende model (DK-modellen), der beskriver ferskvandets kredsløb.

Den anvendes i forskningsprojekter og myndighedsbetjening i forbindelse med for eksempel vandplaner og klimatilpasning, og der er en ny version på vej i langt højere opløsning og med fokus på det terrænnære grundvand, som en del af Hydrologisk Information og Prognose-system (HIP).

Så vi har med DK-modellen en national, fuldt dynamisk og integreret grundvands- og overfladevandsmodel, der kan bygges videre på ved at kombinere med andre vandmodeller og realtidsmålinger.

Vores nabolande anvender langt simplere modelsystemer med fokus på overfladevand, men er betydeligt længere fremme med realtidsmodellering og prognoser. Så lad os samle kræfterne og tage det næste skridt for at bringe den nødvendige information ud til danskerne og myndighederne i rette tid.

Læs ogsåhttps://www.altinget.dk/miljoe/artikel/vandet-stiger-og-stiger-regeringens-udspil-er-fint-men-det-er-slet-ikke-nok 

Forrige artikel Biomassevirksomhed: Jo, biomasse er bæredygtig – så længe den er lokal Biomassevirksomhed: Jo, biomasse er bæredygtig – så længe den er lokal Næste artikel Dansk Fjernvarme svarer igen: Lovgivning tvinger os til at fyre med fossile brændsler Dansk Fjernvarme svarer igen: Lovgivning tvinger os til at fyre med fossile brændsler
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.