DI: Kommunerne må ikke drive genbrugsbutikker

Af Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef, Dansk Industri

Fru Hansen har en kommode, som hun ikke bruger længere. Hun tager til den kommunale genbrugsplads og sætter den sammen med de ting, der kan genbruges. Fru Hansen bor i en kommune, som sælger de brugte produkter videre i en kommunal genbrugsbutik. Men det går ikke i fremtiden.

Brugte produkter, der afleveres til genbrug på de kommunale genbrugspladser, er ikke affald. De er derfor ikke reguleret af affaldsregler, skriver Miljøstyrelsen i en vejledende udtalelse til Statsforvaltningen. Dermed er den aktivitet reguleret direkte efter kommunalfuldmagtens regler.

Det betyder efter DI’s opfattelse, at kommunerne ikke må drive genbrugsbutikker, hvor de sælger vinduer, reoler eller andet, som borgerne afleverer på de kommunale genbrugspladser. Ifølge kommunalfuldmagten er det ikke en kommunal opgave at drive virksomhed i konkurrence med private virksomheder.

Vi mener, at kommunerne påfører virksomhederne en urimelig konkurrence. Det sker for eksempel, når man på en kommunal genbrugsplads i Nordjylland sælger vinduer.

Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i Dansk Industri

Urimelig konkurrence
Den vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen er netop blevet sendt til Statsforvaltningen som indspil til deres endelige afgørelse af, hvad kommunerne må gøre ved de produkter og det affald, som borgerne afleverer på genbrugspladserne, eller som kommunerne indsamler i form af storskrald.

Det er DI, som for mere end to år siden bad Statsforvaltningen, der er tilsynsmyndighed for kommunerne, om at fortolke reglerne. Baggrunden var den, at en række kommuner begyndte at sælge produkterne i genbrugsbutikker. Det mener DI er i strid med de gældende regler.

Vi mener, at kommunerne påfører virksomhederne en urimelig konkurrence. Det sker for eksempel, når man på en kommunal genbrugsplads i Nordjylland sælger vinduer. De lever i mange tilfælde ikke op til de energikrav, som man i dag stiller til vinduer. Det er altså urimelig konkurrence over for de vinduesproducenter, der skal leve op til nutidens produktkrav. Det er også urimelig konkurrence og i strid med købeloven, når kommunale genbrugsbutikker sælger produkter uden at give en garanti. I private genbrugsvirksomheder skal forbrugerne kunne levere produkterne tilbage, hvis de ikke virker.

Ét bekymrende punkt
Vi hilser Miljøstyrelsens fortolkning af reglerne velkommen. Når det gælder produkter afleveret til genbrug helt generelt, hører det altså under kommunalfuldmagtens regler. Og for elektronikaffald skærer Miljøstyrelsen ud i pap, at kommunerne ikke må forberede det til genbrug eller på anden måde håndtere det. Det skal overdrages til producenterne, som har ret og pligt til at sørge for behandlingen af elektronikaffaldet.

På et enkelt område giver Miljøstyrelsens udtalelse anledning til bekymring. Ifølge styrelsen er det op til kommunerne at afgøre, om det, der bliver afleveret på genbrugspladsen, er affald eller genbrugelige produkter.

Det er uholdbart, at kommunen selv skal afgøre, om der er tale om affald eller et genbrugeligt produkt, når kommunen har en klar økonomisk interesse i, at det netop bliver defineret som affald. Vi håber, at Statsforvaltningen vil kigge grundigt på denne sammenblanding af interesser, inden der træffes en endelig afgørelse.

DI mener, at private virksomheder skal have adgang til affaldet. De ved nemlig, hvilke ressourcer der bliver efterspurgt. Og de er i stand til at omdanne affaldet til sekundære ressourcer i en kvalitet, der matcher behovene og lever op til lovgivningen.