DI og DN: Genbrugsmål for takeaway skal sikre opgør med brug og smid væk-emballager

I disse dage starter slutspurten på arbejdet med emballageforordningen i Bruxelles. Ambitionen med forslaget er klar: Mere kvalitet i genanvendelsen og mindre affald gennem genbrug. Det vil mindske vores forbrug af knappe ressourcer og lette trykket på planeten.
EU-Kommissionen forventer, at alle elementer i forslaget tilsammen kan give CO2e besparelser på op mod 23 millioner ton i EU i 2030. Danmark udledte 44 millioner ton CO2e i 2021.
En central del af forslaget går på at sætte genbrugskrav til takeaway-emballage. Konkret skal 20 procent af drikkevarerne, altså for eksempel to-go kaffe, og 10 procent af alt mad, som for eksempel pizza, i 2030 serveres i emballage, som kan bruges igen og igen.
Nu tyder det dog på, at Europa-Parlamentet ønsker at droppe genbrugskrav til takeaway – på trods af miljøgevinsterne.
Og, i dansk sammenhæng, også på trods af, at 75 procent af danskerne støtter genbrugsløsninger til takeaway, og Dansk Naturfredningsforening sammen med 225.000 danskere fandt 100 ton affald og 392.000 stykker engangsemballage i naturen til Affaldsindsamlingen i år.
Og endelig så sker det på trods af, at der faktisk er betydelige forretningsmuligheder ved omstilling til mere genbrug.
130 millioner engangskaffekopper
En ny undersøgelse fra Zero Waste Europe viser, at der er økonomiske gevinster at hente både for dem, der serverer, og for forbrugerne, hvis vi får udbredt og skaleret genbrugsløsninger. Ligesom forretningsmulighederne for de aktører, der driver genbrugssystemerne, og for producenter af emballagen øges.
Mere genbrug vil betyde mindre emballageaffald. Det giver ressource- og klimagevinster, og man undgår store mængder affald i naturen. Cirka halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage fra takeaway.
Derudover får man også rent lavpraktisk færre omkostninger til affaldsbehandling. DI og DN har tidligere opfordret regeringen til at sætte mål for reduktion af affald per indbygger i Danmark – mindst 20 procent i 2030.
I forordningen lægger man også op til at indføre bindende reduktionskrav til emballageaffald på 5 procent i 2030 i alle EU-lande. Det er Parlamentet desværre også ved at slække på.
Potentialet for mere genbrugsemballage er stort – tænk bare på, at Danmark bruger cirka 130 millioner engangskaffekopper årligt. Genbrugsemballage er ikke svaret alle steder, men som det ser ud i dag, er der rigeligt potentiale for meget mere genbrug af takeaway-emballage.
Det offentlige kan lære af Tivoli
I Danmark har vi allerede en række virksomheder, der har flyveklar genbrugsløsninger til takeaway, og deres løsninger kan allerede findes i det små på caféer og hos virksomheder rundt om i landet. Skala og infrastruktur kan give dem luft under vingerne. Derudover er en række kommuner allerede i gang med at se på, hvordan de bedst kan lave genbrugssystemer i deres byer.
Et oplagt skridt er at lade det offentlige gå forrest
Karin Klitgaard og Lars Midtiby
Hhv. underdirektør, DI og direktør, DN
Et oplagt skridt er at lade det offentlige gå forrest. Hvorfor skal mad på plejehjem for eksempel serveres i engangsbakker, når varebilen kommer næsten dagligt og kan tage de brugte bakker med hjem til vask, når de ellers ville køre tomme retur?
Derfor foreslår DI og DN, at der stilles krav om, at der i offentlige institutioner og ved offentlige arrangementer i højere grad skal bruges genbrugsemballage.
Andre lukkede loops, som for eksempel Tivoli og Roskilde Festival, har vist, at takeaway-genbrugsemballage virker godt ved den slags aktiviteter. Det kan vi lære og blive inspireret af.
Derfor kommer vi her med en klar opfordring til danske politikere i Danmark og Bruxelles: Vi skal have mere genbrug af takeaway-emballage og dermed mindre affald – og I kan gøre noget nu.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"
















