DI til Dan Jørgensen: Biomasse er afgørende for forsyningssikkerheden

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen skriver 6. september i Altinget, at regeringen lige nu overvejer, hvordan den kan begrænse brugen af biomasse på kraftværkerne.
Det er regeringens pligt at tage stilling til, hvordan vi som samfund bruger ressourcerne bedst muligt. Men vi får i mange år ud i fremtiden brug for biomasse til at sikre stabile forsyninger med energi. Og vi får brug for den CO2, der kommer fra biomassen, i produktionen af bæredygtige brændstoffer. Det er altså ikke realistisk at udfase biomasse på kort sigt.
Biomasse har de seneste år sikret, at vi er i stand til at udfase de fossile brændsler, ikke mindst kul, i el- og varmesektoren. Det er en stabil vedvarende energikilde, der, modsat andre vedvarende energikilder, kan lagres. Desuden er det muligt med Carbon Capture and Utilization (CCU) at udnytte CO2 fra røggasserne til at producere bæredygtige brændstoffer, der kan erstatte olieholdige brændsler i lastbiler, skibe og fly.
Jeg er glad for, at Dan Jørgensen i Altinget anerkender, at der er forskel på biomasse.
Jens-Ole Aagaard Jensen
Adm. direktør, Focus BioEnergy og formand, DI Bioenergi
Ny lovgivning sikrer bæredygtig biomasse
Det er netop, når man brænder biomasse på kraftværkerne, at der bliver udledt denne værdifulde CO2, men hvis biomassen er produceret bæredygtigt, er tilvæksten af ny biomasse mindst lige så stor, som den biomasse vi tager ud og brænder af.
Folketinget har netop vedtaget lovgivning, der sikrer, at vi i Danmark kun bruger bæredygtig biomasse, som har en positiv klimaeffekt – uanset hvilket land, biomassen kommer fra. Branchen byder den nye lovgivning velkommen, og jeg er glad for, at Dan Jørgensen i Altinget anerkender, at der er forskel på biomasse.
CO2 fra bæredygtige kilder vil blive en særdeles efterspurgt ressource i fremtiden til brug for produktion af bæredygtige brændstoffer. Det giver derfor ikke mening at udfase brugen af biomasse, hvis vi i Danmark skal bevare vores høje forsyningssikkerhed samt nå vores mål om at reducere CO2-udledningen.
Bæredygtig biomasse er en alsidig og stabil energikilde, der lige nu bliver brugt mest fornuftigt på de centrale kraftværker.
Jens-Ole Aagaard Jensen
Adm. direktør, Focus BioEnergy og formand, DI Bioenergi
Klimavenlig løsning
Det handler om at opnå det rette mix af forskellige teknologier. Vi skal bruge meget mere grøn strøm fra sol og vind, vi skal bruge overskudsvarme fra industrien, og vi skal udnytte mulighederne for geotermi. Men vi skal også bruge bæredygtig biomasse.
Bæredygtig biomasse er en alsidig og stabil energikilde, der lige nu bliver brugt mest fornuftigt på de centrale kraftværker. På lidt længere sigt kan det som sagt godt være, at vi skal bruge biomassen andre steder.
Men indtil det sker, er det yderst klimavenligt at fyre med bæredygtig biomasse i stedet for kul, samtidig med at vi udvikler bæredygtige biobrændstoffer til fremtidens transportindustri.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Embedsværk forberedte Mette Frederiksen på at diskutere omstridte elkabler med Norge
Nyhedsoverblik

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

EU vil beskytte udvalgte industrier mod kinesisk og amerikansk dominans. Nu skal biler og vindmøller være "Made in Europe"





















