
Energinet udvider direktionen og får ny profil med på holdet.
Det er Signe Horn Rosted, der bliver en del af spidsen. Hun skal fremover varetage stillingen som teknologidirektør i energiselskabet.
Det skriver Energinet på LinkedIn.
Direktionen går fra tre til fire ansatte af sikkerhedsmæssige årsager.
"Ubudne gæster må ikke komme ind – hvad enten det er gennem cyberdøren eller hegnet til de fysiske anlæg," siger administrerende direktør Thomas Egebo om begrundelsen for at have udvidet direktionen ifølge Energinet.
Signe Horn Rosted har været ansat i Energinet i knap 16 år. Hun kommer direkte fra stillingen som it-direktør.
En stilling, der vil blive overtaget af Nicolaj Nørgaard Peulicke, som forinden har været ansat som vicedirektør og ansvarlig for Innovation i energiselskabet.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april






















