Erhverv: Drop tredoblingen af afgiften på genanvendt plast

Af Lisbet Hagelund og Kenneth Kaasgaard
Henholdsvis chefkonsulent i Dansk Erhverv og salgschef i genvindingsvirksomheden Ragn-Sells

Regeringen har tredoblet afgiften på plast til bæreposer og engangsservice og kalder afgiften grøn. Lysegrøn må forstås, for afgiften stimulerer ikke den vigtige genanvendelse af plast, som er en bunden opgave for alle EU-medlemmer.

Danmark skal senest i 2025 indfri EU's mål om at genanvende 55 procent af plastaffald, og det kræver en stærk dansk indsats, da vi med den kommende nye målemetode fra EU i dag ligger på omkring 18 procent.

Den genanvendte plast er i dag mindre attraktiv at producere af end den nye plast. Og selvom flere og flere virksomheder er villige til at bruge den genanvendte plast for at få en grøn profil, er der behov for en stor indsats, hvis EU's mål skal nås.

Behov for en enkelt justering
En plastafgift er allerede indført, og en enkelt justering af den vil kunne sætte mere fart på omstillingen.

Dansk Erhverv er fortaler for, at plastafgiften helt droppes på de genanvendelige materialer.

Uden de rette rammevilkår til erhvervslivet vil Danmark sakke endnu længere bagud i den grønne udvikling og overlade markedet til udenlandske virksomheder.

Lisbet Hagelund og Kenneth Kaasgaard
Henholdsvis chefkonsulent i Dansk Erhverv og salgschef i genvindingsvirksomheden Ragn-Sells

Råmaterialet, som plastprodukterne produceres med, kan lidt groft deles op i tre grupper. Den største andel plastprodukter, omkring 90 procent i EU, produceres af nye råmaterialer fremstillet af fossil råolie og en betydeligt mindre andel af biobaserede råmaterialer.

Produkter, der er produceret af genanvendt plast, er oftest baseret på plast fra industrien, hvorfra kvaliteten er relativt god, da der typisk er tale om afklip fra tilskæringer og lignende. Det gør plasten ensartet og af en ren kvalitet.

Endelig er der produkter af genanvendt plast, der er baseret på plastaffald fra husholdninger og serviceerhverv. Her er udfordringen størst, for herfra er mange plasttyper med en mangfoldighed af tilsætningsstoffer blandet sammen, og derved bliver kvaliteten lavere.

Men det er muligt at genanvende plasten, og indsatsen skal gøres, for dette plastaffald udgør i tonnage en langt større andel end industriplasten. Og det er her, vi finder bæreposerne og engangsservice, som man med tredobling af plastafgiften ønsker at gøre noget ved.

Kan ikke konkurrere på kvalitet
Ovenstående plasttyper kan ofte konkurrere på pris, men altså ikke på kvalitet. Den genanvendte plast, især den fra husholdninger og serviceerhverv, har en lidt lavere styrke og er sværere at give en glat overflade.

En særlig udfordring er, at farven og tykkelsen på den nye vare er sværere at styre.

Producenten skal altså gå lidt på kompromis med for eksempel farven på deres produkt, når de vælger at basere deres varer på genanvendelig plast.

Da prisen på produkter også er et vigtig parameter, kan der skrues dér, og en lavere pris på den genanvendte plast kan øge interessen for den.

Flad afgift modarbejder brugen af genanvendt plast
Den nuværende afgift er flad og sigter således ligeligt på at nedbringe ny og genanvendt plast.

I stedet burde afgiften sigte på at nedbringe forbruget af de nye råmaterialer ved at stimulere markedet til først at bruge af den genanvendte plast. Det er cirkulær økonomi.

Dertil kommer, at når der produceres af genanvendelig plast, så skal der bruges lidt mere materialer, fordi styrken er lavere. Så en flad afgift modarbejder på prissiden brugen af genanvendt plast.