Tekniq: Bygningspuljen udnytter ikke boligejernes appetit på grøn omstilling

Timelange køer og tusindvis af skuffede boligejere. Det var det forudsigelige facit, da Energistyrelsen onsdag 7. april åbnede for årets første ansøgningsrunde for Bygningspuljen, der blandt andet gør det muligt at få støtte til udskiftning af oliefyr og naturgas med en varmepumpe.

Allerede da der blev åbnet for ansøgninger klokken ti om formiddagen, var langt over 22.000 danskere i kø, og efter få minutter var det tal steget til over 40.000. Slutfacit var, at mange tusinde skuffede boligejere måtte indse, at de heller ikke denne gang fik del i støttekronerne.

På den ene side viser det en massiv interesse hos boligejerne for at bidrage til den grønne omstilling. Men det viser desværre også, at den folkelige opbakning til den grønne omstilling udnyttes for dårligt.

Opbakningen risikerer at dale
70-procentsmålet ligger fast, og indsatsen skal finansieres. Det kan populært sagt ske med stok eller gulerod – altså enten med afgifter og forbud eller gennem tilskyndelse.

Grøn omstilling skal være omkostningseffektiv og ikke trække flere offentlige udgifter end absolut nødvendigt. Men med puljerne har man skabt en situation, hvor husejerne strømmer til for selv at betale hovedparten af udgifterne, mens det offentlige bidrager relativt beskedent.

Og fordi husejerne selv betaler hovedparten af udgifterne, svarer tilskuddene alligevel til det, staten får ind via moms på de støttede tiltag. 

Hvis opbakningen daler, fordi puljerne skuffer for mange, så kræver indsatsen i stedet forbud, højere afgifter eller højere tilskud.

Simon O. Rasmussen
Underdirektør, Tektiq Arbejdsgiverne

Den stærke folkelige opbakning er en ønskesituation. For uden dette engagement kan vi ikke nå klimamålene. Men hvis opbakningen daler, fordi puljerne skuffer for mange, så kræver indsatsen i stedet forbud, højere afgifter eller højere tilskud. Og det er der vel ingen, som ønsker.

Målet for puljerne må derfor være at lægge sig akkurat på det niveau, hvor den folkelige opbakning bevares samtidig med, at man for færrest mulige offentlige midler skaber størst mulige CO2-reduktioner.

Men samtidig må man ikke være blind for, at tilskuddenes størrelse har fået mange boligejere, som ellers ikke var opmærksomme på potentialerne for grønne investeringer i deres bolig, til at interessere sig for området.

Virker ikke efter hensigten
Puljen for 2021 er opdelt i tre ansøgningsrunder. Det er gjort blandt andet for at brede indsatsen ud over hele året. Men i praksis virker det ikke efter hensigten, fordi puljerne tømmes med en sådan hast, at runderne reelt bliver de tre tidspunkter på året, hvor der laves grøn omstilling – resten af året afventer bygningsejerne bare den næste runde.

Denne stop and go-situation er skidt for boligejernes appetit på grøn omstilling og giftig for de brancher, der leverer de grønne løsninger. 

Olie- og gasfyr er væsentlig billigere end varmepumper. Vi risikerer derfor, at mange boligejere – og især dem, som forgæves har søgt støtte fra puljen både i 2020 og 2021 – i fraværet af tilskud vælger at udskifte deres udtjente olie- eller gasfyr med nye. Sker det, vil der typisk gå 10-15 år, før de boligejere igen vil overveje grøn opvarmning. 

Udfasningen af den fossile bygningsopvarmning er en bunden opgave, og 500.000 bygninger skal have erstattet olie- eller naturgasopvarmning med et grønt alternativ i løbet af relativt få år.

Der er derfor både grøn logik og god samfundsøkonomi i at støtte danskernes stærke interesse for at skrotte fossil opvarmning. Men løfter og håb gør det ikke alene – der er brug for at ændre ordningen til en løbende støtteordning, som fastholder et stabilt og højt tempo i udfasningen af den fossile opvarmning.