Fjernvarme-aktører: Overskudsvarme til boliger kan gå tabt på grund af ny lov

Af Steen Christiansen, Nils Olsen og Michael Ziegler (K)
Hhv. formand for Veks, formand for Høje Taastrup Fjernvarme og borgmester i Høje-Taastrup Kommune

Ganske atypisk er alle eksperter enige om, at loven ikke fremmer udnyttelsen af overskudsvarme.

Find forfatterne bag indlægget i dokumentationsboksen.

Et meget stort flertal i Folketinget vedtog i februar i år lov L82, der blandt andet omhandler omlægning af reglerne for beskatning (afgiften) af overskudsvarme. Overskudsvarme vil fremover pålægges en afgift på 25 kroner/gigajoule. 

Smid varmen væk
Lovens konsekvenser er yderst problematiske – og formentlig stik imod intentionerne. Aktuelt undersøger Høje Taastrup Fjernvarme og Veks et overskudsvarmeprojekt, der virkelig kan gøre en forskel. Der er her tale om en potentiel leverandør af overskudsvarme, som vil etablere sine bygninger tæt på Høje Taastrup Fjernvarme samt Veks’ ledningsnet.

Overskudsvarmen vil blive leveret til 0 kroner/megawatt-time. Samtidig er omfanget så stort, at overskudsvarmen ikke kan afsættes alene i Høje Taastrup Fjernvarmes lokale fjernvarmenet, men også skal anvendes i Veks’ transmissionsnet – til glæde for Vestegnens fjernvarmeselskaber.

Projektet vil årligt kunne levere 750 terajoule overskudsvarme, hvilket svarer til varmebehovet i 12.500 boliger. Det vil reducere energi-/ressource­forbruget inden for Veks’ forsyningsområde med 8 procent. 

Afskrivningsperioder
Oftest anvender fjernvarmeselskaber forholdsvis lange afskrivningsperioder (20-25 år) for investeringer i anlægsprojekter. Dette er til forskel fra private virksomheder, som i højere grad lever i et omskifteligt marked – med ét flyttes produktionen til andre lande eller verdensdele.

Derfor er betingelsen for at gå ind i overskudsvarmeprojekter at kunne arbejde med væsentligt kortere afskrivningsperioder for fjernvarmeselskaber som Høje Taastrup Fjernvarme og Veks.

En afgift på 25 kroner/gigajoule – før investeringerne er afskrevet – er så høj, at det sandsynligvis stopper projektet, før det er startet.

I al sin enkelhed er dilemmaet, at Skatteministeriet har set sig blind på en øget afgiftsindtægt på 25 kroner/gigajoule, som i det aktuelle projekt årligt vil indbringe 18,75 millioner kroner. Man skal blot også huske, at indtægten forsvinder, hvis projektet forsvinder.