Forsker: Er atomkraftværker smukkere end jernmarker, Inger Støjberg?

Solcellepark versus atomkraftværk

Uomtvisteligt er det i hvert fald, at Støjberg skylder danskerne svar på, hvorfor det er bedre at være nabo til et atomkraftværk end til en solcellepark.

For hvis der er noget, der i løbet af de seneste år har stadfæstet Støjbergs popularitet i landdistrikterne, har det været hendes uforbeholdne støtte til naboprotester mod nye solcelleanlæg. 

Nu vil Danmarkdemokraternes formand så selv rejse atomreaktorer rundt om i Danmark. Det virker ærligt talt en smule hyklerisk, selvom der naturligvis vil være tale om færre reaktorer, end der for nuværende er marker med solceller.

Nærmere bestemt vil ét af de andre blå partier bag valgløftet, Liberal Alliance, opstille seks til otte atomreaktorer i det danske land.

Forestiller Støjberg sig mon, at naboerne til disse reaktorer vil være mere begejstrede, end hendes kernevælgere er det for marker med solceller? Og vil hun i fremtiden også møde op til protestarrangementer og tale dunder mod den elite, der har besluttet at opføre dem? Nok ikke.

Så hvorfor mener Danmarksdemokraterne alligevel, at atomkraft på dansk grund hører fremtiden til?

Et illusionsnummer

Svaret er, at dansk atomkraft er blevet en behændig fortælling for de borgerlige partier til at bremse mange af de politiske og kulturelle forandringer, som den globale bæredygtighedskrise helt åbenlyst kræver. Men som disse partier ideologisk er lodrette imod.

Det gælder kulturelt, ikke mindst basale ændringer af adfærden i hverdagen som for eksempelvis at skifte kød, benzinbil og fly ud med vegetariske måltider, elbil og tog. Og politisk gælder det for eksempel et opgør med liberalismens ide om, at voksende individuel rigdom er gavnligt for fællesskabet.

Men med til dette illusionsnummer hører der desværre også en pris. En pris, der ikke bare vil skulle betales af de danskere, der i fremtiden risikerer at få en atomreaktor i deres nabolag.

Gregers Andersen
Forsker

Sagt på en anden måde afmonterer fortællingen om dansk atomkraft frygten for, at disse kulturelle og politiske dogmer må falde grundet accelererende og ukontrollable klimaforandringer.

Men med til dette illusionsnummer hører der desværre også en pris. En pris, der ikke bare vil skulle betales af de danskere, der i fremtiden risikerer at få en atomreaktor i deres nabolag.

Men af alle danskere i form af den risiko for uheld og katastrofer, som følger med brugen af atomkraft.

Danmarksdemokraternes formand skylder derfor ikke kun os vælgere et svar på, hvorfor hun anser atomkraftværker for at være smukkere end jernmarker.

Sammen med partilederne for de andre blå partier skylder hun også et svar på, hvorfor hun hellere løber risikoen med atomkraft end tager fat på de politiske og kulturelle forandringer, som den globale bæredygtighedskrise helt åbenlyst kræver.