Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje

Af Henrik Madsen og Anne Marie Damgaard
Hhv. professor, DTU Compute, og projektleder, Smart Cities Accelerator
Inden marts skal regeringens klimapartnerskaber give deres bud på, hvordan Danmark når målet om 70 procents reduktion af klimagasser i 2030 som optakt til regeringens klimahandlingsplan.
Den grønne omstilling koster. Men gør vi det smart, kan vi opnå massive energi- og CO2-besparelser, som hjælper os i mål hurtigt. Allerede i dag har vi viden og teknologi, som taler direkte ind i klimamålet.
Det er veldokumenteret gennem flere dansk-styrede forskningsprojekter, herunder CITIES og REBUS (begge støttet af Innovationsfonden) og det dansk-svenske Smart Cities Accelerator (støttet af EU’s regionalfond Interreg-ÖKS), at energieffektiviseringer og energirenoveringer er vigtige værktøjer. Helt på linje med anbefalingerne fra Klimarådet, IEA og FN’s Klimapanel.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
For eksempel viser vores forsøg med digital styring og overvågning af fjernvarme på en københavnsk skole, at skolen kan spare mellem 25 og 30 procent på varmeudgiften hver måned. På en skole i Høje-Taastrup viser data fra indeklimamålere i de enkelte klasselokaler, præcis hvor det giver mest mening at energirenovere i stedet for at renovere hele bygningen.
Nu er der bevis for besparelser
Lige nu er støtteordningerne til energieffektivisering sat på pause. Det skyldes, at tidligere ordninger var baseret på teoretiske tabelværdier og ikke på opnåede besparelser, og at der har været givet støtte til projekter, som ikke gav energieffektiviseringer.
Energieffektiviseringer og energirenoveringer er lavthængende frugter, der venter på at blive plukket. Nu kræver det politisk handlekraft.
Henrik Madsen og Anne Marie Damgaard
Hhv. professor, DTU Compute, og projektleder, Smart Cities Accelerator
På DTU Compute har vi udviklet data-baserede metoder til renoveringsprojekter, hvor vi får evidensbaseret viden om de virkelige forhold. Tilsvarende vil metoderne kunne bruges til at dokumentere energibesparelser. Herved kan nye støtteordninger knyttes til de opnåede besparelser og yderligere lede til et økosystem af metoder, som autonomt vil føre til en udvikling i retning af dem, der virker bedst.
Metoderne benytter i høj grad kunstig intelligens. Ved at bruge data fra hyppige målinger af energiforbruget opnår vi en slags røntgensyn, hvor vi kan se skjulte lag af bygningen og eksempelvis afsløre fejl i isoleringen i væggen mod syd.
Ved at basere energirenoveringer på reelle data i stedet for plantegninger får kommunerne mest for pengene. Metoderne kan også bruges til automatisk at klassificere energimærker.
Mange taler om, at ny teknologi skal sikre grøn omstilling. Vores pointe er, at meget af teknologien allerede findes. Energieffektiviseringer og energirenoveringer er lavthængende frugter, der venter på at blive plukket. Nu kræver det politisk handlekraft.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- Ét kabel er ikke nok. Svensk socialdemokrat vil skrotte alle nye elkabler til Danmark

















