Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje

Af Henrik Madsen og Anne Marie Damgaard
Hhv. professor, DTU Compute, og projektleder, Smart Cities Accelerator

Inden marts skal regeringens klimapartnerskaber give deres bud på, hvordan Danmark når målet om 70 procents reduktion af klimagasser i 2030 som optakt til regeringens klimahandlingsplan.

Den grønne omstilling koster. Men gør vi det smart, kan vi opnå massive energi- og CO2-besparelser, som hjælper os i mål hurtigt. Allerede i dag har vi viden og teknologi, som taler direkte ind i klimamålet. 

Det er veldokumenteret gennem flere dansk-styrede forskningsprojekter, herunder CITIES og REBUS (begge støttet af Innovationsfonden) og det dansk-svenske Smart Cities Accelerator (støttet af EU’s regionalfond Interreg-ÖKS), at energieffektiviseringer og energirenoveringer er vigtige værktøjer. Helt på linje med anbefalingerne fra Klimarådet, IEA og FN’s Klimapanel.

For eksempel viser vores forsøg med digital styring og overvågning af fjernvarme på en københavnsk skole, at skolen kan spare mellem 25 og 30 procent på varmeudgiften hver måned. På en skole i Høje-Taastrup viser data fra indeklimamålere i de enkelte klasselokaler, præcis hvor det giver mest mening at energirenovere i stedet for at renovere hele bygningen. 

Nu er der bevis for besparelser
Lige nu er støtteordningerne til energieffektivisering sat på pause. Det skyldes, at tidligere ordninger var baseret på teoretiske tabelværdier og ikke på opnåede besparelser, og at der har været givet støtte til projekter, som ikke gav energieffektiviseringer. 

Energieffektiviseringer og energirenoveringer er lavthængende frugter, der venter på at blive plukket. Nu kræver det politisk handlekraft. 

Henrik Madsen og Anne Marie Damgaard
Hhv. professor, DTU Compute, og projektleder, Smart Cities Accelerator

På DTU Compute har vi udviklet data-baserede metoder til renoveringsprojekter, hvor vi får evidensbaseret viden om de virkelige forhold. Tilsvarende vil metoderne kunne bruges til at dokumentere energibesparelser. Herved kan nye støtteordninger knyttes til de opnåede besparelser og yderligere lede til et økosystem af metoder, som autonomt vil føre til en udvikling i retning af dem, der virker bedst.

Metoderne benytter i høj grad kunstig intelligens. Ved at bruge data fra hyppige målinger af energiforbruget opnår vi en slags røntgensyn, hvor vi kan se skjulte lag af bygningen og eksempelvis afsløre fejl i isoleringen i væggen mod syd. 

Ved at basere energirenoveringer på reelle data i stedet for plantegninger får kommunerne mest for pengene. Metoderne kan også bruges til automatisk at klassificere energimærker. 

Mange taler om, at ny teknologi skal sikre grøn omstilling. Vores pointe er, at meget af teknologien allerede findes. Energieffektiviseringer og energirenoveringer er lavthængende frugter, der venter på at blive plukket. Nu kræver det politisk handlekraft.