Debat

Forskere: Gevinsterne ved vedvarende energi er langt større end generne

DEBAT: Vedvarende energi er en god samfundsmæssig investering, der overstiger effekten af de gener, lokale borgere får ved blandt andet vindmøller. Derfor skal politikere ikke ryste på hånden, når den grønne omstilling skal planlægges, skriver to forskere.

Selvom borgere oplever gener ved vindmøller og biogasanlæg, overstiger de samfundsmæssige gevinster langt generne, skriver forskere fra Aarhus og Københavns Universitet.
Selvom borgere oplever gener ved vindmøller og biogasanlæg, overstiger de samfundsmæssige gevinster langt generne, skriver forskere fra Aarhus og Københavns Universitet.Foto: colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Toke Emil Panduro og Bo Jellesmark Thorsen
Henholdsvis seniorforsker, Aarhus Universitet, og professor, Københavns Universitet

Politikere verden over er under pres for at handle hurtigere og mere målrettet i klimapolitikken. En hurtigere omstilling til fornybar energi er central. Den teknologiske udvikling gør den omstilling stadig billigere og mere attraktiv.

Alligevel ser vi gang på gang, at lokale politikere i Danmark ryster på hånden, når de møder lokal modstand mod nye vindmølleparker eller biogasanlæg. Det har politikerne ingen grund til. Gevinsterne for samfundet er generelt så store, at der er rigeligt rum til at kompensere for lokale negative effekter.

Lokale gener mobiliserer naboer
Vindmøller til lands og til vands kan ses på lang afstand. Hvis man er tilstrækkelig tæt på vindmøllerne, kan man høre dem. I ganske få situationer kan naboer også opleve lys- og skyggeeffekter fra vindmøllevingerne. Biogasanlæg i det åbne land kan i perioder medføre lokale lugtgener fra både forgasningen og transport af biomasse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er klart, at for naboer til vindmøller eller biogasanlæg kan generne værre betydelige. Vi ser, at naboerne ofte organiserer sig for at gøre opmærksomme på problemet og forsøger at stoppe energiprojekterne. Der har været adskillige eksempler på dette de seneste måneder, både når det gælder biogasanlæg og vindmøller.

Det er en forståelig og fair reaktion fra de berørte. Heldigvis har vi både den nødvendige viden og de nødvendige redskaber til at kunne håndtere og løse konflikterne. Vi behøver ikke at sænke hastigheden på den grønne omstilling.

Baseret på vores egen og andres forskning er det vores vurdering, at disse samfundsgevinster ved fornybar energi overstiger de omkostninger, man lokalt vil have fra samme anlæg.

Toke Emil Panduro og Bo Jellesmark Thorsen
Henholdsvis seniorforsker, Aarhus Universitet, og professor, Københavns Universitet

Husprismetoden kan beregne omkostningerne
Forskningen har længe interesseret sig for, hvordan man kan måle og beregne, hvem der påvirkes af generne, og hvor meget de betyder for dem, der påvirkes. En af de centrale metoder til at vurdere omkostningerne af nærhed til vindmøller og biogasanlæg er husprismetoden.

Faldet i værdien af ejendomme tæt på nye vindmølle- eller biogasanlæg er et udtryk for det samlede velfærdstab, som generne påfører naboerne. Danske miljøøkonomer har gennemført flere studier, der har opgjort, hvor langt ud i landskabet effekterne rækker, og hvor store tab de indebærer. Det gælder for vindmøller, både til lands og til vands, samt biogasanlæg.

Resultaterne viser, at der kan være betydelige omkostninger for naboer, der er tæt på anlæggene. Hvis der opføres vindmøller tæt på en bolig, kan ejendomsværdien falde med op til 10-15 procent. Generelt falder tabene hurtigt, jo længere væk vindmøllerne placeres fra en ejendom. Ingen danske husprisstudier kan finde effekter af vindmøller længere væk end tre kilometer, både til lands og til vands. For store biogasanlæg rækker de væsentligste effekter typisk knap så langt ud i landskabet.

Forskningsresultater som disse indebærer naturligt nok, at vindmølleanlæg og større biogasanlæg med fordel kan placeres, hvor der er få naboer. Det indebærer også, at vi kan opgøre de samlede tab for nabogenerne, som de kommer til udtryk i prisen på boliger i nærheden af disse anlæg. Det gør det muligt at sammenholde dem med gevinsterne.

Gevinsterne overstiger langt generne
Udbygningen af vedvarende energi i Danmark giver gevinster på flere måder. Der er generelt tale om energi til konkurrencedygtige priser, der reducerer vores afhængighed af fossile brændsler, reducerer luftforureningen og reducerer vores samlede CO2-udslip. Disse effekter har en økonomisk værdi, der typisk vokser med anlæggets evne til at producere energi.

Baseret på vores egen og andres forskning er det vores vurdering, at disse samfundsgevinster ved fornybar energi overstiger de omkostninger, man lokalt vil have fra samme anlæg. De lokale omkostninger er beskedne i forhold til energiproduktionens samlede værdi.

Der er derfor et betydeligt økonomisk frirum for samfundet til at finde fornuftige løsninger på konflikten mellem de lokale interesser og de samfundsmæssige interesser. Er der behov for det, kan man gennemføre lokalt tilpassede analyser, der kan understøtte en fornuftig løsning. Samfundet har allerede kompensations- og erstatningsmekanismer samt institutioner, der kan håndtere de konkrete udfordringer. Forskningen vil løbende styrke vidensgrundlaget og dermed være med til at sikre en mere smidig grøn omstilling.

Politikere, nationalt som lokalt, bør derfor trygt basere deres beslutninger på den viden og de institutioner og mekanismer, der er til rådighed for at løse interessekonflikterne. De er alle lige ved hånden og kan inddrages fra første færd, når nye anlæg planlægges. En hurtigere omstilling til fornybar energi er central for os alle. Der er ingen grund til at ryste på hånden lokalt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Jellesmark Thorsen

Institutleder, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
forstkandidat (KU/KVL 1996), PhD (KU/KVL 1999), Dr. Agro (KU 2007)

0:000:00