Forsyningsbranchen: Uklarhed hæmmer os

Af Kim Behnke, Carl-Emil Larsen, Allan Weirup og Jesper Daugaard 
Hhv. vicedirektør i Dansk Fjernvarme, direktør i DANVA, direktør i Danske Vandværker og underdirektør i Kamstrup

Om få dage åbner FN’s store klimatopmøde COP23 i Bonn, hvor op imod 50.000 embedsfolk, politikere, erhvervsledere og repræsentanter fra organisationer og NGO’er fra hele verden forventes at deltage for at drøfte de globale klimaudfordringer og konkrete tiltag, herunder ny energiteknologi.

Netop energiteknologi er et felt, hvor Danmark er meget langt fremme, og hvor vi har mange erfaringer at dele ud af. Det gælder f.eks. den teknologi, der bruges til fjernaflæsning af vand- og varmemålere.

En løbende intelligent aflæsning af målerdata betyder nemlig, at forsyningerne kan optimere driften og energiforbruget samtidig med at spild af vand og varme begrænses, f.eks. ved at sikre den rigtige afkøling og ved tidligt at identificere mulige lækager og rørbrud. Det er godt for forbrugeren. Det er godt for klimaet.

Investeringen i intelligent fjernaflæsning af forbrugsmålerne 30 gange mindre end de potentielle besparelser, der er identificeret gennem undersøgelsen.

Kim Behnke, Carl-Emil Larsen, Allan Weirup og Jesper Daugaard
Hhv. vicedirektør i Dansk Fjernvarme, direktør i DANVA, direktør i Danske Vandværker og underdirektør i Kamstrup

Uklare regler
COP23 er således en oplagt anledning til at sætte yderligere fokus på dansk energiteknologi og danske klimaløsninger. Virkeligheden er imidlertid, at uklare regler i værste fald risikere at afskære os fra at udnytte de mange nye muligheder på området, herunder i forbindelse med fjernaflæsning.

Det handler om EU’s persondataforordning, der træder i kraft fra maj 2018, og hvor kravene til indsamling og behandling af data skærpes. I den forbindelse er der nemlig opstået dansk uklarhed om, hvorvidt forsyningerne skal indsamle og vedligeholde samtykke fra forbrugere til den løbende brug af målerdata til andre formål end afregning.

Paradoksalt nok er reglerne anderledes for de danske elforsyninger, der i dag har gode muligheder for netop at optimere driften og forsyningen ved hjælp af fjernaflæsning uden at skulle indsamle tilsagn fra forbrugerne, så der kan leveres sikker og effektiv strøm til kunderne.

For forsyningsselskaberne er det vigtigt, at lovgivningsrammen er klar, således at det teknologiske potentiale ved løbende fjernaflæsning af målerdata kan udnyttes. Forsyningsselskaberne ønsker ikke, at den lovgivningsmæssige usikkerhed skal håndteres ved, at samtykke skal indhentes, og at man kommer i den situation, at enkelte forbrugers manglende samtykke får indvirkning på datagrundlaget.

Potentiale for besparelser
En ny undersøgelse foretaget af Ennova for Dansk Fjernvarme, DANVA, Danske Vandværker og Kamstrup har vist, at udnyttelsen af den eksisterende teknologi omkring fjernaflæsning af forbrugsmålere allerede i dag kan være med til at indfri forsyningsstrategiens løfte om billigere vand og varme til de danske forbrugere.

Faktisk er investeringen i intelligent fjernaflæsning af forbrugsmålerne 30 gange mindre end de potentielle besparelser, der er identificeret gennem undersøgelsen.

Undersøgelsen har i øvrigt påvist besparingspotentialer inden for en række områder herunder investeringer i infrastruktur, administration, kundeservice, driftsoptimeringer og energiforbrug.

Behov for hurtig politisk handling
Det er baggrunden for, at branchen nu efterspørger politisk handling.

Helt grundlæggende er der behov for en afklaring omkring reglerne, herunder en ensretning af reglerne, så det er de samme rammevilkår, der er gældende for alle forsyningsområder. Derudover anbefaler vi, at fjernaflæsning skal være en mulighed og ikke et krav til forsyningerne, samt at alle forbrugsdata altid sendes anonymiseret og krypteret.

Et mindre politisk indgreb vil således bidrage til, at de danske vand- og varmeforsyninger får bedre rammer for at leve op til forsyningsstrategien i arbejdet med at opretholde billig og sikker forsyning til de danske forbrugere.

Persondataforordningen træder som bekendt i kraft om bare syv måneder. Derfor haster det med at finde en løsning.

Vi mangler klarhed
For det første skal forsyningerne naturligvis vide, hvilken lovhjemmel de skal opererer ud fra, og om det giver mening at fortsætte investeringerne i at udnytte teknologien ved intelligent måling og fjernaflæsning af forbruget. I den forbindelse skal man ikke se bort fra de eksportpotentialer, der ligger for dansk klimateknologi.

For det andet har forbrugerne selvfølgelig en klar interesse i at vide, om de kan se frem til en potentiel besparelse på deres vand- og varmeregninger. Det betyder da noget, om man får mulighed for at udnytte de nye teknologier til et mindre forbrug.

For det tredje må vi ikke glemme de klimagevinster, der ligger i at sikre en mere optimal udnyttelse af forbruget af vand og varme. For det virker jo paradoksalt, at vi på den ene side samles til COP23 for at tale om, hvordan vi kan bruge mindre energi og på den anden side gør det svært for os selv at udnytte de teknologiske løsninger, der netop skal hjælpe os med at bruge mindre energi.