Geus: Kommuner og forsyningsselskaber spiller en afgørende rolle for, at Danmarks vandressourcer bliver håndteret bedre

Som påpeget i rapporten 'Danmarks fremtidige arealanvendelse', som Klimarådet for nyligt udgav, bør ændringer i arealanvendelsen i Danmark ske med udgangspunkt i sikring af biodiversiteten og en hensyntagen til vandmiljøet.

Indgreb til reduktion af udledning af klimagasser er ikke på samme vis geografisk betinget.

En effektiv indsats for biodiversiteten kræver udpegning af større sammenhængende arealer med natur som overdrev, naturskov og vådområder, hvor arterne kan vandre frit. En indsats til gavn for et bedre vandmiljø opnås, hvis skove og vådområder etableres der, hvor kvælstof udvaskes til grundvand og overfladevand.

Grundvandsparker beskytter drikkevand

Til Klimarådets liste over geografisk bundne, påkrævede ændringer i arealanvendelsen kan tilføjes en beskyttelse af grundvandsressourcen, som benyttes til drikkevand. Det kan ske ved etablering af såkaldte grundvandsparker. 

Denne fysiske forvaltning af vandressourcen i vandrammedirektivets seksårige planperiode bør ske fortløbende i et etableret fællesskab mellem kommuner og forsyningsselskaber.

Flemming Larsen og Simon Stisen
Hhv. direktør og professor, Geus

Men også kommunernes og vandselskabernes kommende opgaver med at afbøde følgevirkninger af højtstående grundvand vil yderligere påvirke hydrologien og i høj grad kræve, at der tænkes integreret i nedstrøms effekter af tiltag.

Disse tiltag skal koordineres, hvis de både skal være effektive og samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. 

De geografisk betingede ændringer i arealanvendelsen, som påvirker vandressourcen, kan kun håndteres effektivt, såfremt der foretages integrerede beregninger og analyser baseret på modeller med data, som omfatter hele det hydrogeologiske kredsløb i konkrete oplande.   

Vores faglige anbefaling er derfor, at der tages udgangspunkt i en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af vandressourcen på tværs af eksisterende kommunegrænser og forsyningsselskabers revir med udgangspunkt i landets 23 oplande.

På den måde kan vi bedre overkomme de vandforvaltningsmæssige udfordringer, vi står over for, og de deraf nødvendige og fremtidige ændringer i forhold til arealanvendelse, klimatilpasning, vådlægning, biodiversitet og lignende.

EU fokuserer på oplande

Vandområdeplanerne, hvis formål er at forbedre det danske vandmiljø, så der sikres renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv, udarbejdes allerede med udgangspunkt i de 23 oplande.

Samme tilgang bør anvendes til den mere kvantitative del af det hydrologiske kredsløb, som påvirkes af ændringer i arealanvendelse ved vådlægning, dræning og klimatilpasning.

Denne fysiske forvaltning af vandressourcen i vandrammedirektivets seksårige planperiode bør ske fortløbende i et etableret fællesskab mellem kommuner og forsyningsselskaber.

Derved kan man forhåbentlig undgå at foretage dyre investeringer, som ikke har de ønskede effekter eller påvirker andre områder negativt.