Green Power Denmark: Kommunerne får for lidt ud af at lægge jord til solceller og vindmøller

Kommuner, der stiller arealer til rådighed for solceller og vindmøller, skal naturligvis have en belønning for indsatsen.

Det er vigtigt, at den økonomiske aktivitet, der bliver skabt lokalt, kommer lokalsamfundet til gode.

Ejere af solceller og vindmøller på land betaler store summer i selskabsskat, ejendomsskat, jordskat, VE-bonus og midler til den grønne pulje.

De leverer ikke alene billig og CO2-fri strøm til forbrugerne. De betaler også store beløb til samfundet.

Størstedelen af skattebetalingerne havner i statskassen, der er placeret langt fra de marker, hvor produktionen af grøn strøm finder sted.

Kristian Jensen
Adm. direktør, Green Power Denmark

De beløb, som ejere af solceller og vindmøller betaler for at bruge et stykke jord, er mange gange større, end de vil være, hvis det samme areal bliver brugt til at dyrke raps, hvede eller en anden landbrugsafgrøde.

Ejere af solceller og vindmøller betaler betydelige beløb til lokalområderne via den grønne pulje, som kommunerne kan bruge på projekter til gavn for borgere, foreninger og det lokale fællesskab.

De betaler også en årlig skattefri VE-bonus til naboerne til anlæggene.

Men størstedelen af skattebetalingerne havner i statskassen, der er placeret langt fra de marker, hvor produktionen af grøn strøm finder sted.

Omstillingen skal op i tempo

85 procent af selskabsskatten går for eksempel til staten, og selvom den resterende del tilfalder kommunerne, er det ikke nødvendigvis til den kommune, som lægger jord til et specifikt anlæg.

Midlerne går nemlig til den kommune, hvor udvikleren har sit hovedsæde, eller til de kommuner, hvor udvikleren har ansatte.

Og hvis udvikleren tilfældigvis bor i samme kommune som anlægget, vil en stor del af kommunens ekstra skatteindtægter fra selskabsskatten blive modregnet gennem det kommunale udligningssystem.

Den enkelte kommune får altså for lidt ud af at lægge jord til produktionen af grøn energi.

Regeringen har tidligere på året afsat 200 millioner kroner årligt i 2026–2035 til de kommuner, der går forrest i den grønne omstilling.

Halvdelen går til kommuner, der allerede lægger jord til vindmøller og solceller, og den anden halvdel går til kommuner med nye anlæg.

Det betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune for eksempel til næste år får 12 millioner kroner fra puljen. Det er rigtig godt og en stærk start.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at et flertal på Christiansborg ikke tænkte på at fordele pengene anderledes, da de i begyndelsen af oktober indgik en aftale, som skal øge antallet af solceller og vindmøller på land.

De aftalte blandt andet at hæve den økonomiske kompensation til naboerne til solceller og vindmøller.

Det vil øge de i forvejen meget høje beløb, som udviklerne betaler, og dermed gøre det mindre attraktivt at opføre anlæg, som producerer grøn strøm.

Det havde både været meget mere effektivt og rimeligt, hvis det politiske flertal havde ændret på fordelingen, så man lokalt får mere ud af de penge, som udviklerne allerede betaler.