Heino Knudsen til miljøministeren: Giv os lov til at hjælpe naboer til grusgrave

KOMMENTAR: En kompensationsordning for danskere, der bor tæt på grusgrave, vil falde i god jord hos både borgere, kommuner og erhvervslivet. Det kan finansieres ved at fordoble den statslige afgift på råstofindvinding, skriver Heino Knudsen (S).

Det er sikkert ikke svært at forestille sig situationen: Hvis du bor tæt på en af de hundredvis af råstofgrave i Danmark, kan støj, støv og rystelser godt blive en del af hverdagen. Enten fordi du er direkte nabo til råstofgraven, eller fordi dit lokalområde lægger asfalt til de veje, hvor lastbilerne kører til og fra graven.

Jeg mener, at det skal være tåleligt at være nabo til en råstofgrav eller bosat et sted, hvor en lokal grusgrav forsyner resten af samfundet med værdifulde byggematerialer som sand, sten og grus.

Når vi laver regionale råstofplaner, tager vi hensyn til både miljøet, efterspørgslen på råstoffer og ikke mindst de folk, der bor tæt på en grusgrav. Allerede i dag arbejder derfor vi aktivt med at beskytte danskerne ved eksempelvis at stille krav om nabohensyn til de virksomheder, der indvinder råstofferne, lige som grusgravene placeres så langt fra beboelse som muligt.

Problemet er bare, at vi i regionerne i dag ikke har mulighed at kompensere for alle generne ved at bo i nærheden af en råstofgrav eller den tabte ejendomsværdi, naboerne oplever. Der er simpelthen ikke hjemmel til det i råstofloven.

På den baggrund sendte vi i Danske Regioner i efteråret et brev til miljøminister Lea Wermelin (S), hvor vi pegede på, at der er brug for en kompensationsordning for de danskere, der bliver generet af en nærliggende råstofgrav.

I dag findes der lignende ordninger for naboer til vindmøller og solcelleanlæg. Derfor foreslog vi også, at det er på tide, at danskere med en grusgrav som nabo også kan blive kompenseret af de virksomheder, der profiterer af at kunne grave grus op i deres baghave.

Henvendelsen til miljøministeren har medført en god dialog mellem os og råstofbranchen om, hvorvidt en sådan ordning kunne designes, så den både hjælper borgerne, men også fortsat gør det muligt for virksomhederne at forsyne Danmark med råstoffer til eksempelvis byggeri af boliger og veje.

Faktisk er dialogen gået så godt, at vi nu sammen med Dansk Byggeri og Danske Råstoffer er blevet enige om, at en kompensationsordning til danskerne bør finansieres ved at fordoble den statslige afgift på råstofindvinding, så den går fra fem til ti kroner per kubikmeter, der indvindes på land. Det er også på niveau med vores nabolande.

Hvis råstofindvindingen forbliver på 2018-niveau, hvor der blev udvundet cirka 30 millioner kubikmeter, vil en fordobling af afgiften give et beløb på 155 millioner kroner om året.

Mange af de midler skal gå til de grusgravsnaboer, hvis ejendom har lidt et større værditab, og sagerne skal altid afgøres af en statslig taksaktionsmyndighed.

Derudover mener vi også, at nogle af midlerne skal gå til at forbedre vejene omkring de råstofgravene, hvor der dagligt kører utallige lastbiler frem og tilbage. Det kan både forbedre trafiksikkerheden for særligt cyklister og gående, udbedre lastbilernes store slid og gøre de huse, der ligger i området, mere attraktive.

En kompensationsordning for danskere, der bor tæt på grusgrave, vil falde i god jord hos både borgere, kommuner og erhvervslivet, der vil få lettere ved at drive virksomhed. Så, kære Lea Wermelin: Lad os komme i gang.

-----

Heino Knudsen (S) er formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer og regionsrådsformand i Region Sjælland. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Jakob Zeuthen: Grøn omstilling skal køre i EU-sporet, ellers sakker Danmark bagud Jakob Zeuthen: Grøn omstilling skal køre i EU-sporet, ellers sakker Danmark bagud Næste artikel Jesper Frost Rasmussen: Vi skal skrue op for klimatilpasning efter våd februar Jesper Frost Rasmussen: Vi skal skrue op for klimatilpasning efter våd februar