Holstein: Finansloven er let at sælge for alle fem partier bag aftalen

FINANSLOV: Regeringen, støttepartierne og Alternativet har landet en finanslovsaftale, som appellerer til det klassiske centrum-venstre-segment, og som de færreste vælgere vil være fortørnede over, vurderer Altingets politiske kommentator. 

Den socialdemokratiske regering præsenterede mandag aften sin første finanslovsaftale, som den har indgået med støttepartierne, Enhedslisten, SF, Radikale samt Alternativet.

Aftalen rummer et markant løft af velfærdssamfundet på blandt andet sundheds-, uddannelses- og daginstitutionsområdet. Samtidig er der en række grønne tiltag, der vil batte på både klima- og miljøområdet.

Den samlede pakke betyder, at alle aftalepartierne kan være nogenlunde tilfredse, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. 

"Det er en finanslov, der bør være let at sælge for de fem partier bag, fordi den både prioriterer velfærd og klima, som var afgørende i valgkampen."

"Omvendt er det de færreste vælgere, der bliver voldsomt generet. Der kommer afgrænsede skatte- og afgiftsstigninger som for eksempel højere cigaretpriser og en hævelse af bo- og arveafgiften, men der er ingen smertefulde reformer indbygget i denne finanslov," siger han. 

Forskellige taktikker
De enkelte partier har sat deres tydelige aftryk på aftalen, vurderer Holstein.

Det gælder blandt andet på det grønne område, hvor især støttepartierne vil se de mange tiltag som store sejre. 

”Skovrejsning og udtagning af landbrugsjord er noget af det, der skal nedbringe CO2-udledningen. Støttepartierne kan bryste sig af, at man er nået længere på det grønne område end i regeringens eget udspil, og finanslovsaftalen har allerede fået ros af Greenpeace. Men det er et af de områder, hvor Socialdemokratiet kalkulerede med at give indrømmelser.”

Aftalen rummer også velfærdsløft, som de enkelte partier vil sætte deres stempel på.

"Den har velfærdselementer som indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutioner, der er en SF-mærkesag, og flere ressourcer til psykiatrien, som Enhedslisten har stået hårdt på. Den har også mindre lempelser af udlændingepolitikken, som Radikale har arbejdet for," siger Holstein og fortsætter:

"Støttepartierne har brugt en meget forskellig forhandlingstaktik. SF og Enhedslisten har hver især koncentreret sig om en mærkesag, mens Radikale har spredt kræfterne på mange politikområder. Derfor har SF og EL hver fået en meget synlig indrømmelse, mens Radikale mere bunker deres resultat sammen fra forskellige områder."

R og EL kæmpede til sidst
Der er gået næsten to måneder, siden forhandlingerne i Finansministeriet begyndte i starten af oktober, og finanslovsaftalen er da også landet historisk sent. 

Først i forhandlingernes slutspurt stødte støttepartierne, Radikale Venstre og Enhedslisten, der især var uenige om finansieringen, for alvor sammen.

De to partier har et helt grundlæggende forskelligt syn på økonomi, og det blev tydeligt i slutfasen, mener Erik Holstein.

"Mens forhandlingerne længe var en armlægning mellem Radikale og S-regeringen, stod striden til sidst mellem Radikale og Enhedslisten. De sidste slagsmål stod ikke om værdipolitik, men om fordelingspolitik. Dermed kom finansloven til at handle om det, der er den klassiske kerne: Hvordan finansierer man udgifterne til den offentlige velfærd?"

"Her var Radikale søndag nat ved at få ændret tegningen så meget, at Enhedslisten ikke længere kunne se sig selv i det. Men mandag slog Enhedslisten igen, og det blev landet med en finansiering, begge parter kunne leve med." 

Wammen skal være tilfreds – men bekymret
De hårde og langstrakte forhandlinger med især Radikale Venstre må bekymre i regeringen, der fortsat er helt afhængig af Morten Østergaards mandater, mener Holstein.

”Det tog længere tid end forventet at få finansloven i hus, men ellers kan finansminister Nicolai Wammen (S) være godt tilfreds. Han har ikke måttet give indrømmelser, der gør ondt på socialdemokraterne. Til gengæld må kampen fra hus til hus med Radikale vække bekymring i S, når de ser lidt ud i fremtiden. Det bliver næppe lettere næste år," siger han. 

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

19/12
2019
18/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
6/12
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
31/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven  Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven Næste artikel Finanslov sender penge til ny grøn fremtidsfond, energi-øer, bredbåndspulje og Energiklagenævnet Finanslov sender penge til ny grøn fremtidsfond, energi-øer, bredbåndspulje og Energiklagenævnet
På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

FEATURE: Først blev det grinet af og kaldt gætværk og en leg med tal. Nu er projektet om at reducere dansk udledning af drivhusgasser med 70 procent blevet et kriterium for at blive taget alvorligt som politisk parti. Skiftet skete under folketingsvalget 2019. Altinget er gået bag kulisserne og rekonstruerer forløbet, der har indledt en ny epoke i dansk politik.