Morten Krogsgaard Holmriis
Torben MølbyHovedbestyrelsen for KFUM's sociale arbejde får to nye medlemmer
KFUM's Sociale Arbejde, der er organisationens øverste juridiske myndighed, får to nye medlemmer: sognepræst i Astrup-Rostrup Pastorat i Østhimmerland Morten Krogsgaard Holmriis og administrerende driftsleder i LM Wind Power Torben Mølby.
Det skriver KFUM's Sociale Arbejde i en pressemeddelelse.
Morten Krogsgaard Holmriis er uddannet cand.theol. og har en lang baggrund i FDF, hvor han blandt andet var engageret i flere udvalg på landsplan med aktiviteter, kommunikation og foreningspolitik. Han har også siddet i bestyrelsen for Center for Ungdomsstudier.
"Jeg håber, at jeg kan bidrage til, at KFUM’s Sociale Arbejde også i årene, der kommer, fortsat kan være garant for et stærkt fællesskab med fokus på det enkelte menneskes værdi og ret til blive set, hørt, mødt og blive taget alvorligt i sin sårbarhed," siger han.
Torben Mølby er uddannet produktionsingeniør, og i LM Wind Power er han både en del af koncernledergruppen samt diversity officer for koncernen med fokus på diversitet, inklusion og lighed. Han var desuden med til at transformere Middelgrundsfortet ved København til Ungdomsøen. Hans motto er "It's all about people", og det tager han med ind i bestyrelsesarbejdet:
"Jeg ved, at gode rammer for mennesker skaber de bedste resultater både i virksomheden, i foreningen og i livet. Derfor glæder jeg mig til at bringe mine erfaringer i spil i KFUM's Sociale Arbejde med at udvikle meningsfyldte sociale tilbud og med at nå ud til flere," siger Torben Mølby.
Hovedbestyrelsen i KFUM's Sociale Arbejde arbejder frivilligt og ulønnet og består af en række repræsentanter fra blandt andet KFUM og KFUK, KFUM-Spejderne, FDF og Y's Men.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Energikrisen kradser og udstiller Europas sårbarhed: "Det burde jo være et wakeupcall til alle"
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
Nyhedsoverblik

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

EU vil beskytte udvalgte industrier mod kinesisk og amerikansk dominans. Nu skal biler og vindmøller være "Made in Europe"





















