I Glostrup elsker man tilsyneladende at sortere affald – men sådan er det bestemt ikke i alle landets kommuner

Mens mere end ni ud af ti kandidater til kommunalvalget i Glostrup vil sætte turbo på affaldssortering, så findes der en række kommuner, hvor flertallet vender tommelfingeren ned. Og så spiller partifarven også ind på lysten til at sortere skrald.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Glostrup ligner umiddelbart den kommune i landet, som elsker affaldssortering mest.

I hvert fald svarer 91 procent af alle opstillede kandidater til kommunalvalget, at man hurtigst muligt vil i gang med at sortere affald i ti forskellige typer.

Det viser data fra Altingets og DR's kandidattest (se kort over alle kommuner nedenfor).

I forbindelse med kandidattesten er alle landets kandidater nemlig blevet spurgt om, hvorvidt de er enige eller uenige i udsagnet: ”Kommunen skal hurtigst muligt gå over til affaldssortering med ti affaldstyper”.

Og det er altså i Glostrup, at allerflest bakker op. Det undrer ikke Piet Papageorge, der er spidskandidat fra Venstre, som i dag sidder på borgmesterposten. Han har selv erklæret sig ”overvejende enig” i udsagnet.

”I Glostrup har vi erkendt, at vi skal i gang med den grønne omstilling, og at vi står over for en stor udfordring,” siger han.

Men når det er sagt, så slår Piet Papageorge dog hurtigt fast, at øget sortering ikke bare skal indføres fra den ene dag til den anden.

”Vi skal ikke bare fremskynde i blinde. For vi har nogle vogne, der kører rundt i dag, og som er indstillet til et bestemt antal fraktioner. De vogne skal ikke bare hældes af brættet, før de har aftjent deres værnepligt,” siger han.

Mennesker er ikke så gode til at sortere plastik, som robotter er.

Søren Steen Andersen (V)
Borgmester, Assens

Han peger også på, at man i nogle af nabokommunerne tester forskellige løsninger, som man måske kan lære noget af.

”Så er der ingen grund til, at vi i Glostrup skynder os afsted, når vi rent faktisk bare kan vente og se på, hvilken feedback der kommer fra borgerne lige rundt om hjørnet,” siger Piet Papageorge.  

Krav fra staten
At kommunerne skal sikre en sortering i ti typer, står sådan set fast. Som en del af klimaplanen for affald fra 2020 blev Folketingets partier enige om at ensrette affaldssorteringen, så alle borgere fremover sorterer i ti forskellige fraktioner. Det vil sige mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast- og tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.

Sådan har vi gjort
  • Altinget har forud for kommunalvalget 16. november sendt vores kandidattest til kommunalvalgskandidater. I skrivende stund har 6233 ud af 9164 kandidater svaret på testen.
  • En del af de politiske udsagn i kandidattesten er stillet til alle kandidater, mens resten af udsagnene tager udgangspunkt i lokale dagsordener, og varierer derfor på tværs af kommunerne.  
  • Denne artikel bygger på 6233 besvarelser fra kandidater i alle 98 kommuner. 




Kilde: Altingets kandidattest, kommunalvalg 2021

De første ni – alle undtaget tekstiler – skulle egentlig være gennemført i juli 2021, men rigtigt mange kommuner har af forskellige grunde bedt om dispensation for deadline.

Men selvom det altså volder visse vanskeligheder, så er der en klar overvægt af kandidater, der bakker op om en hurtig indsats i langt de fleste kommuner. Og i gennemsnit erklærer 63 procent sig således enige. Men tallene viser også, at der i flere kommuner faktisk er en overvægt af kandidater, der er uenige i spørgsmålet.

 

Assens siger nej
I Assens vender over halvdelen af kandidaterne således tommelfingeren nedad. Og kommunens borgmester – Søren Steen Andersen (V) – er en af dem, der har erklæret sig helt uenig.

Det skyldes ikke en uvilje mod den grønne omstilling, forsikrer han. Det handler om, at den model – der er kommet fra Christiansborg – ikke er god nok. Han henviser til, at alle ti fynske kommuner har bedt om dispensation til det nye krav.

”Systemet, som ministeren lægger op til, giver ikke mening. For mennesker er ikke så gode til at sortere plastik, som robotter er. Derfor skal vi lade robotterne gøre det,” siger han og fortsætter:

”På Fyn har vi den force, at vi har en enorm viden på Syddansk Universitet, og så har vi en robotklynge. Vi kommer også til at sortere mere, hvis vi bruger robotterne.”

Men kan man bare lige indføre det med robotter?

”Ja. Det er bare at lave en central sorteringsenhed. Men det er ikke sådan, at vi ikke skal sortere hjemme i køkkenet. Vi skal bare ikke sortere i alle ti fraktioner,” siger han.

Røde kandidater er mest positive
Tallene tyder også på, at der er ideologi i affald. For der er ret tydelig forskel på svarene hen over det politiske spektrum.

Mere end 90 procent af Enhedslistens, SF’s og Alternativets kandidater bakker således op, mens blot seks procent fra Nye Borgerlige gør. Der er også en overvægt af modstandere blandt Dansk Folkepartis og Liberal Alliances kandidater.

Søren Steen Andersen (V) har et bud på forskellen:

”Der handler nok om, hvor pragmatisk man er anlagt i forhold til det. Der er nok nogen, der mener, at man skal opdrage mennesker til at sortere. Men når vi nu ved, at robotterne er bedre, hvorfor i alverden skal vi så opdrage folk til det,” siger han.

 

Kommunalvalget bliver afholdt den 16. november 2021.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Steen Andersen

Borgmester (V), Assens Kommune, bestyrelsesmedlem, Den Sociale Investeringsfond og Pension Danmark
Elektriker (Syddansk Erhvervsskole 1997)

0:000:00