Institutleder: Produktionsskov og urørt skov er ikke hinandens modsætninger

DEBAT: Samfundet har behov for både træprodukter, klimaløsninger og biodiversitet. Men disse behov er ikke gensidigt afhængige og skal ikke nødvendigvis leveres på de samme skovarealer, skriver Claus Beier.

Af Claus Beier
Institutleder, IGN, KU

Alle kender Kinderægget – et chokoladeæg af tvivlsom kvalitet og en overraskelse i form af et stykke legetøj af samme ringe kvalitet. ”Hele tre ting på en gang” er faktisk blevet en slags begreb for optimale win-win løsninger.

Tænkningen om at få kinderægsløsninger synes også at have invaderet diskussionen om vores skove og valget mellem produktionsskov og urørt skov, og herunder særligt disse skovformers rolle i klimasammenhæng.

I debatten fremstilles ”skovdrift” som den største forhindring mod urørt skov – og omvendt. Dette er i mine øjne en falsk modsætning uden ”rigtige” perspektiver, og det forhindrer at vi finder kloge løsninger.

Skov har gennem tiden leveret en lang række services til samfundet i form af tømmer, brændsel, natur, biodiversitet, friluftsmuligheder, oplevelser, drikkevand, beskyttelse, sundhed, jagt og så videre. Leveringen eller betydningen af disse services har skiftet over tid, og nogle af de forskellige services er eller har været i modstrid med hinanden.

Skovene udfører en betydningsfuld rolle
Vi står aktuelt med to ekstremt alvorlige samfundsmæssige udfordringer – en klimakrise og en biodiversitetskrise. Hvis man ellers værdsætter skov, så burde man jo egentlig være glad i den forstand at ”skov” spiller (eller kan spille) en betydningsfuld rolle for begge dele.

En vigtig del af den danske biodiversitet er hjemmehørende i eller knyttet til skovene. Samtidig bidrager skove også med træ og biomasse, som blandt andet kan indgå i fortrængning af fossilt CO2. Jeg er klar over at der er megen debat om biomassens fortrængningspotentiale i energisektoren, men det er ikke relevant for mit budskab her.

Når vi nu skal løse både klima- og biodiversitetskrisen, så ville det jo være skønt hvis vi ligesom med kinderægget kunne få ”hele tre ting på engang” – for eksempel klimaredning og biodiversitet (og måske i tillæg en ”overraskelse”, som for mig ville være hvis det hele mirakuløst gik op).

Så interessenterne strides, om de videnskabelige fakta og historier de har kunnet finde der understøtter det ene eller det andet synspunkt. Desværre findes der ikke altid nagelfast videnskabelige fakta man kan læne sig op ad, og argumentationen får indimellem næsten religiøs karakter.

Folk med fokus på skovdrift bliver til biodiversitetshadere med motorsave i øjnene og intenst behov for at fælde og brænde alt træ i skoven, og folk med interesse for biodiversitet bliver til hadere af enhver form for træfældning. Jeg kender folk fra begge lejre, og sådan er virkeligheden heldigvis ikke.

Kulstofophobning og biodiversitet i urørte skove
Samfundet har behov for både træprodukter, klimaløsninger og biodiversitet. Men disse behov er ikke gensidigt afhængige og skal ikke nødvendigvis leveres på de samme skovarealer. Det ville da være fantastisk hvis man kunne få både klimaløsninger og biodiversitet samtidig, men det kan man måske ikke altid.

Det betyder selvfølgelig, at det bliver lidt mere besværligt at finde de optimale løsninger, men det bør ikke skabe en modsætning mellem klima og biodiversitet. Behovet for at beskytte og fremme biodiversitet er selvstændigt legitimt, og ikke afhængig af at løsningerne på dette også redder klimaet ligesom behovet for træprodukter og klimaløsning ikke er afhængig af at løsningerne også redder biodiversiteten.

Der er et åbenlyst behov for at sikre biodiversiteten både ud fra generelt etiske hensyn og ud fra de internationale forpligtelser vi har, også i skoven. Og tilsvarende har vi et ligeså åbenlyst behov for at løse klimakrisen.

En del af løsningen på biodiversitetskrisen er mere urørt skov, og biodiversitetsinteressenter (som burde være os alle) behøver ikke klimaet som undskyldning for at fremme det synspunkt.

Udlæg af urørt skov handler om biodiversitet – ikke om klima. Jeg vil mene (og håbe) at alle skovinteressenter vil være enige i dette og bakke op om det, som for eksempel fremført af Hedeselskabet i JA-Aktuelt.

Samme rationale gælder træproduktion og klimaredning, hvor skovdyrkning og fortsat skovrejsning vil have et bidrag i forhold til at løse klimakrisen, og som ikke nødvendigvis samtidig skal løse biodiversitetskrisen. Jeg håber at biodiversitetsentusiaster tilsvarende vil være enige i det.

Diskussionen om samspil mellem kulstofophobning og biodiversitet i urørte skove kontra drevne skove er interessant forskningsmæssigt såvel som i forvaltningsmæssigt perspektiv for at skabe de bedst mulige løsninger og for at være opmærksomme på vigtige trade offs og kompensationsbehov – så vi mindsker risiko for utilsigtede overraskelser fra kinderægget.

Men der er behov for begge dele. De er ikke hinandens modsætninger eller gensidigt afhængige. Skal vi løse de to altoverskyggende kriser samfundet står overfor, og som forventeligt langt overstiger den aktuelle coronakrise, så er der behov for at forskere og alle interessenter arbejder sammen om at understøtte alle gode tiltag for både dreven og urørte skove i stedet for at skabe falske modsætninger.

Forrige artikel Danaffald: Kommunal indsamling af erhvervsaffald giver ikke bedre sortering Danaffald: Kommunal indsamling af erhvervsaffald giver ikke bedre sortering Næste artikel Danva: Forsyningssekretariatets analyse er fuld af fejl Danva: Forsyningssekretariatets analyse er fuld af fejl