Kommunikatører: Fagpersoner skal blive bedre til at deltage i debatten

DEBAT: Tekniktunge organisationer og virksomheder taber ofte sager i medierne, fordi de ikke forstår spillet. Men som samfund har vi behov for flere fagligt kompetente indspil, skriver Henrik Munksgaard og Jakob Volf.

Af Henrik Munksgaard og Jakob Volf
Hhv. ejer, Munksgaard Kommunikation og kommunikationsrådgiver, Viegand Maagøe

Et bølgeskvulp af spildevand blev til en shitstorm.

Først på sommeren fik Hofor og Københavns Kommune samme tur i mediemøllen, som mange andre tekniktunge virksomheder har prøvet før dem.

Folkestemningen havde rejst sig mod planen om i en kortere periode at udlede spildevand i Øresund, der alene var mekanisk renset.

Med faktaark og spørgsmål-svar på selskabets hjemmeside havde Hofor ellers kæmpet bravt for at forklare baggrunden for den valgte løsning.

Den er ikke så forskellig fra noget, vi jævnligt lever med, når der ved ekstremregn er overløb af spildevand, som udledes til blandt andet Københavns Havn.

Men det var ikke nok at holde miljøbelastningen op mod omkostningerne. Mens badesæsonen begyndte, kunne man på tv se indslag med en række faste badegæster, der med markant sprogbrug frabad sig, at der blev ledt ’lortevand’ ud i Øresund.

Den politiske næse på Københavns overborgmester Frank Jensen (S) fangede hurtigt, hvor det bar hen. Han lod borgmesterkollegaen Nina Hedeager Olsen fra Enhedslisten tage slaget – og slagene.

Da det stod klart, at folkestemningen ikke var til at vende, skar han som en anden Far Frank igennem. Trods minutiøs planlægning i Hofor og godkendelse fra forvaltningen, blev der så at sige sat prop i den spildevandsledning.

Fra sidelinjen skal man ikke gøre sig til dommer, men der har i hvert fald ikke i den almindelige mediedækning været fremlagt dokumentation for, at man med den beslutning får mest miljø for pengene.

Det ligner et klassisk eksempel på, at følelser og meninger vinder over reel sundhedsmæssig og vandmiljømæssig faglighed.

Tvivl på et tvivlsomt grundlag
Det er langt fra første gang, at ingeniører og teknikere bliver kørt over, når en sag eksploderer i medierne.

Man har styr på vandprøver, kemi og beregninger, men bundlinjen på regnearket bliver ignoreret, når sagen rammer en eksplosiv trekant af berørte borgere, medier og politikere.

Fra frøer og fugleliv på Amager Fælled til højspændingsledninger i det vestjyske kommer de tekniske argumenter ofte til kort.

Der er brug for, at tekniske fagligheder kommunikerer – og gør det bedre. Ellers bliver fagligheden tilsidesat eller mistænkeliggjort.

Vi så det på et højere plan for nylig i DR-dokumentaren ”Kampagnen mod klimaet”, der afdækker, hvordan olieindustrien i årtier har formået at så tvivl om klimaforandringerne ved hjælp af tænketanke og PR-specialister.

Det er forståeligt, at ingeniører, biologer og andre med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund bliver frustrerede og nogle gange mister respekten for både medier og politiske beslutningstagere. Men pilen peger også den anden vej.

På tværs af kommuner, styrelser og private selskaber er der en tendens til, at man i de tekniktunge miljøer har nok i sig selv.

Det minder om virksomheder, som vil ud på eksportmarkeder, men ikke tager det alvorligt, at man skal have styr på både det juridiske og normer og kultur i de lande, hvor man vil handle.

Medierne kan ikke alene
Politikere fremfører naturligt tal og statistik, der får deres politik til at se rigtig ud uden at kere sig om nuancer.

Men hvad med medier og journalister, skal de ikke kunne skelne mellem ret og vrang. Mellem spin og dokumentation?

Jo, det skal de. Og det gør de også ofte. Men selv de journalister, der har dækket et stofområde i årevis, kan ikke vide alt – og det skal de heller ikke.

Medier og journalister er formidlere, de er ikke eksperter. Som journalist har du en pligt til at komme rundt om en sag og til at høre alle parter. Men logisk nok kan man kun høre de parter, der vil være med.

Vi har begge i forskellige journalist- og kommunikationsjob i årevis skrevet og kommunikeret om miljø, forsyning og andre tekniske emner, og vi kunne i den grad ønske os, at teknikere i både private virksomheder og det offentlige blandede sig mere i debatten. Fordi de kan levere kompetente og relevante indspark.

Man kan godt vinde på udebane
Som teknisk fagperson er man på udebane, indrømmet. Det er sikkert forklaringen på, at mange føler sig ukomfortable, når konklusionen i den rapport, de har arbejdet på i uge- eller månedsvis skal fortælles i et tv- eller radioklip, som tælles i sekunder.

Men man kan sagtens vinde på udebane. Det er ligesom med andre udebaner – kampen er nødvendig, og det er i sidste ende til egen fordel.

De fleste ingeniører trives også bedre med fagligheden i deres projekter end med salgspræsentationer. Ligesom forskere hellere vil forske end skrive ansøgninger om forskningsmidler.

Som med de andre udebaner er samspillet med medierne noget, som kan læres og øves. De færreste bliver faglige formidlere på linje med Peter Qvortrup Geisling eller Peter Lund Madsen, men mindre kan også gøre det.

Hjælp og få hjælp
I kan som teknikere være til hjælp for journalisterne, der ofte i deres research har behov for en livline, hvor de kan ringe til en teknisk kyndig bekendt, der med tålmodighed kan forklare og udrede de tekniske mysterier.

Det kan føre til en tillid, der er til fordel for begge. Ofte vil journalister også være en hjælp for jer.

Når der er behov for kommentarer og citater, er journalister for eksempel flinke til at hjælpe ekspertkilder med at skære budskaberne. De klip, vi ser og hører på radio og tv, kan sagtens være taget om en del gange, og på print og webmedier er det helt normalt, at man som ekspert får mulighed for at godkende det, man citeres og refereres for.

På linje med salg, forskningsansøgninger og forståelsen af udenlandske markeder og kulturer kan omgangen med medier og journalister læres. Det kræver blot, at man tager det alvorligt.

Teknik og videnskab står centralt i løsninger på en lang række udfordringer fra klima- og biodiversitetskrisen til coronaepidemi og almindelig spildevandshåndtering. Men de faglige stemmer mangler i debatten.

Vi har brug for jer, kære ingeniører og teknikere – så bland jer!

Forrige artikel V: Finanslovsudspillet baner ikke vejen til grøn vækst V: Finanslovsudspillet baner ikke vejen til grøn vækst Næste artikel Verdens Skove og Ørsted: Her er fire bud på bedre regulering af biomasse Verdens Skove og Ørsted: Her er fire bud på bedre regulering af biomasse
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.