Bliv abonnent
Annonce
Om  
Alex Vanopslagh

LA-kandidat kritiserede Vanopslaghs kokainsag – nu er han smidt ud af partiet

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Liberal Alliance har ekskluderet partiets folketingskandidat Martin Mickey Pedersen, efter han har udtalt sig kritisk om LA-formand Alex Vanopslaghs kokainsag.

Det skriver DR.

Mandag udtalte Martin Mickey Pedersen sig kritisk om Alex Vanopslaghs ageren, krævede en redegørelse og truede med at forlade partiet. Ifølge Martin Mickey Pedersen fik han derefter mundkurv på af partisekretariatet, men tirsdag valgte han at gentage sin kritik til B.T

Læs også

"Jeg har selv været tæt på miljøet omkring hårde stoffer. Jeg har set, hvad det gør ved mennesker. Jeg har set familier blive revet fra hinanden, og jeg har hjulpet folk, der har kæmpet sig ud af misbrug. Det sætter sig. Det gør, at jeg ikke kan se på det her som en bagatel eller en 'fejl, vi bare går videre fra'," skriver han til B.T.

Martin Mickey Pedersen var Liberal Alliances eneste kandidat på Lolland og Falster, men hans udtalelser har nu fået ham ekskluderet.

Mandag sagde Alex Vanopslagh til TV 2, at "folk må mene, hvad de vil". Tirsdag eftermiddag har partiformanden dog kommenteret direkte på eksklusionen af Martin Mickey Pedersen til TV 2.

"Han er blandt andet gået ud i et stort interview og talt imod vores skattepolitik. Er man ikke imod lavere skatter, så er det klart, at det ikke er LA, man skal stille op for," siger Alex Vanopslagh.

Martin Mickey Pedersen er nummer fem på listen over LA-kandidater i Sjællands Storkreds. Da fristen for kandidatindmeldelse er overskrevet, vil han stadig fremgå af stemmesedlen ved folketingsvalget 24. marts.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026