Landbrug & Fødevarer til DN: Grundvandsparker er unødvendige

I Ekstrabladet den 12. august 2021 har Danmarks Naturfredningsforening med flere slået på tromme for etablering af grundvandsparker. Forslaget og dertilhørende argumentation rammer dog ved siden af skiven, ja nogle af argumenterne mangler vi simpelthen fagligt belæg for.

De nuværende godkendte pesticider udgør ikke en risiko for grundvandet og findes fortsat meget sjældent i grundvand og drikkevand, da det er en præmis for at få midlerne godkendt. Det bekræftes af flere omgange med massescreening, årlige gennemførte varslingssystemer samt løbende kontrol af drikkevandet i vandværkernes boringskontrol.

Derfor er der heller ikke tale om en stigning i forekomsten af godkendte midler. Enkelte midler har fået deres anvendelse indskrænket til nærmest ingenting, for eksempel kun til plænerens i private haver. Derfor er det at skyde forbi målet at trække dem frem som et eksempel på, at nuværende godkendte stoffer kan udvaskes til grundvandet.

De nuværende godkendte pesticider udgør ikke en risiko for grundvandet.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Der er til gengæld tale om en markant stigning i fund af gamle forbudte stoffer, som der ikke tidligere er målt for. Nogle har haft landbrugsanvendelse, eksempelvis DPC, og andre er hovedsageligt anvendt som biocider (maling med videre), eksempelvis DMS. Udvidede analysepakker, som det blev aftalt i sidste pesticidstrategi, og som løbende revurderes af Vandpanellet, er forklaringen på en højere fundandel af pesticidrester i grundvandet end tidligere. Det konkluderes også af GEUS i deres GRUMO-rapport dækkende for 2019.

Nuværende problemer er gamle
Det er for tidligt at konkludere om kurven med fund er knækket, men mange af de fundne stoffer har været forbudt i over 20 år. Erfaringen taler for, at vi derfor er på en kurve som er nedadgående. De stoffer, som der er målt for gennem mange år, for eksempel BAM og bentazon, viser nu et fald i antal fund. Glyphosat, det mest anvendte pesticid i dansk landbrug de sidste 40 år, findes fortsat meget sjældent i grundvandet og nærmest aldrig over kravværdien. Det er helt forkert, at Danmarks Naturfredningsforening fremhæver glyphosat som et problem i grundvandssammenhæng. Der er absolut ingen data som understøtter det udsagn.

Tidligere tiders godkendelsessystem for pesticider var ikke tilstrækkelig fokuseret på grundvandet. Dengang var anbefalingen fra myndighederne, at landmanden og alle andre skulle grave rester af pesticider ned i jorden. De problemer vi nu ser i grundvandet, er forårsaget af handlinger som ligger 40 – 50 år bagud i tiden. Historiske handlinger som eventuelle fremtidige grundvandsparker ikke kommer til at ændre. Og vi er ikke på vej til at gentage historien, for der er gennemført utroligt mange tiltag for at forbedre grundvandskvaliteten. Men vi skal selvfølgelig stadig overvåge kvaliteten af grundvandet.

De problemer vi nu ser i grundvandet, er forårsaget af handlinger som ligger 40 – 50 år bagud i tiden.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

I Landbrug & Fødevarer er vi fokuseret på at styrke den nuværende meget restriktive og forsigtige tilgang til godkendelse og anvendelse af pesticider. Vi har foreslået, at varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP) bliver tilført et markant økonomisk løft, så beslutningsgrundlaget om pesticidgodkendelse og anvendelse bliver forbedret. Dertil ser vi gerne en forøget indsats på integreret planteproduktion (IPM), hvor flere tiltag kan forbedres eksempelvis ved at give tilskud til præcisionsteknologi.

Afgørende med adgang til effektive midler
Landbrug & Fødevarer og SEGES har også startet en kampagne for at få knækket kurven i forbruget af glyphosat. Vi vil gerne vise god vilje og nedbringe forbruget til et minimum, samtidigt med at vi mindsker risikoen for udvikling af resistent ukrudt. I den sammenhæng er det forsat afgørende for dansk landbrug, at vi har adgang til effektive og bæredygtige midler til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr, som kun bliver en større udfordring med klimaforandringerne.

Vi vil ligeledes gerne bakke op om en særskilt statslig bevilling til oprensning af punktkilder. Regionerne har estimeret, at 50 procent af pesticidfund i grundvandet kan relateres til punktkilder. Og det vel at mærke de fund, som gøres i de højeste koncentrationer. Slutteligt bør massescreeningen af grundvandet fortsætte og omfatte alle de stoffer anvendt i samfundet. Der er brugt meget kemi i samfundet, og vi skal have fokus på at måle for hele spektret af kemiske forbindelser.