Debat

L&F: Uhensigtsmæssig lovgivning spænder ben for andelsselskabers grønne energi

Andelsselskaber tvinges til at ændre beskatningsform, hvis de producerer grøn el fra sol- eller vindenergi til egenproduktion. Det skyldes uhensigtsmæssig lovgivning, der eliminerer det grønne incitament hos andelsselsselskaberne, skriver Flemming Nør-Pedersen.

Hvis andelsselskaber producerer grøn el til egenproduktion, risikerer de af blive tvunget ud af andelsbeskatningen, skriver Flemming Nør-Pedersen.
Hvis andelsselskaber producerer grøn el til egenproduktion, risikerer de af blive tvunget ud af andelsbeskatningen, skriver Flemming Nør-Pedersen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flemming Nør-Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nuværende regler gør det vanskeligt for andelsselskaber, der gerne vil være lidt grønnere.

Andelsselskaberne kan ikke være andelsbeskattet, hvis de producerer, distribuerer eller handler med vedvarende energi, hvor den samlede installerede effekt overstiger 25 kilowatt. Uhensigtsmæssig lovgivning medfører, at de skal beskattes som elselskaber, selv om elproduktionen ikke er deres hovederhverv.

Hvis andelsselskaberne ikke længere kan betale deres andelsskat, ryger hele forretningsmodellen, som er baseret på den oprindelige andelstanke, hvor andelshaver både er ejer og leverandør.

Lovgivningen harmonerer ikke med klimaambitionerne
Som om det ikke var nok, betragtes det også som distribution af el, hvis en virksomhed opstiller en ladestander, så kunder og medarbejdere kan oplade deres biler.

Hvis vi skal have en reel chance for at tage del i klimamålsætningen, må en grundlæggende forudsætning være, at rammevilkårene er på plads.

Flemming Nør-Pedersen
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Som reglerne er i dag, risikerer du altså at blive tvunget ud af andelsbeskatningen, hvis du som andelsforening i god grøn tro etablerer en række elladestandere. Et glimrende eksempel på, at lovgivning og politiske klimaambitioner ikke altid harmonerer.

Reglen blev indarbejdet i selskabsskatteloven i 2000 i forbindelse med den politiske aftale om elreformen. På daværende tidspunkt havde man et ønske om at kommercialisere elsektoren. Et politisk ønske, der altså var båret af en helt anden og langt mindre bæredygtig dagsorden, længe før vi talte om klimamålsætninger for 2030 og 2050.

Lovgivningen skal moderniseres
Hvis vi skal have en reel chance for at tage del i klimamålsætningen, må en grundlæggende forudsætning være, at rammevilkårene er på plads. Lovgivningen bør ikke være en hindring for, at danske andelsselskaber kan bevare deres kerneforretning med for eksempel fødevareproduktion og samtidig anvende elektricitet fra deres egne solcelleanlæg på matriklen eller som en integreret del af bygningen.

Landbrug & Fødevarer så gerne politisk opbakning til, at lovgivningen blev moderniseret, så andelsselskaber kan bevare deres beskatningsform, selv om de opstiller ladestandere til kunder og medarbejderes elbiler, og hvis de producerer el via vedvarende energi til eget forbrug.

En lille ændring, men et forholdsmæssigt stort bidrag til den grønne dagsorden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00