Lilleholt: Ny vindstøtte skal være første skridt til mere konkurrence

ENERGI: Regeringens forslag til en tilskudsmodel for landvind og solceller i 2018-19 skal give erfaringer til, hvordan den næste energiaftale skal indrettes, lyder det fra ministeren. Forhandlinger i energiforligskredsen fortsætter torsdag.

Torsdag mødes energiforligskredsen hos energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) for at forhandle om en ny støtteordning for landvind og solceller.
Torsdag mødes energiforligskredsen hos energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) for at forhandle om en ny støtteordning for landvind og solceller.Foto: Ritzau/Jens Dresling
Morten Øyen

Når energiforligskredsen torsdag mødes for at forhandle om fremtidens statsstøtte til energi, er det om en aftale, der vil varsle en ny kurs i dansk energipolitk og selve ånden i den næste energiaftale, hvis det står til regeringen.

Fakta
Grundpræmisserne i regeringens nye støttemodel for vedvarende energi
  • Teknologineutralitet. Konkurrence på tværs af teknologier om det samme produkt (grøn strøm). I første omgang vind og sol.
  • Støtte tildeles som et fast pristillæg (og ikke fast afregningspris), så usikkerheden fsva. elprisudviklingen ikke bæres af staten, men af producenten, hvormed producenten stilles over for mere normale markedsvilkår og retvisende prissignaler, og usikkerhed om støtteudgifter reduceres.
  • Støtte hele anlæggets levetid (20 år), hvor der ydes støtte til faktisk produktion for at få mere retvisende incitamenter til vedligeholdelse og udskiftning.

Kilde: efkm.dk

Regeringen har spillet ud med en markedsdrevet model baseret på fælles udbud for sol og landvind, hvor tilskuddet udbetales som fast pristillæg. Regeringens udspil er at bruge 1,3 milliarder kroner i 2018 og 2019 på ordningen.

Fakta
Vindmølleindustriens alternative model

Går i korthed ud på at indrette tilskudsmodellen på en måde, så der skal findes færrest muligt penge på finansloven og der samtidig udbygges med mere vedvarende energi.
 
Det skal ske med inspiration fra Tyskland, hvor landvind er garanteret en fast afregningspris på produktionen.

ifølge Vindmølleindustrien vil deres model:

  • Spare 0,7-1,2 mia. kr. i det økonomiske råderum efter 2020 (med et centralt skøn på 1,1 mia. kr.) ift. regeringens forslag.
  • Minimere og udfase tilskudsbehovet hurtigst muligt.
  • Fastholde tempoet i den grønne omstilling og sikre et attraktivt hjemmemarked for en på kort sigt beskeden ekstrapris på gennemsnitligt 7 mio. kr. årligt i 2019-2021.

Kilde: Vindmølleindustrien

”Vi har brug for nogle erfaringer med mere konkurrenceudsættelse, og derfor vil vi i gang nu, så vi kan tilrettelægge så godt som muligt den energiaftale, der skal gælde efter 2020,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Han mener tiden, hvor energipolitikerne mødes i en kreds og kæmper om, hvor meget støtte der skal gå til den ene, den anden, den tredje og fjerde energiform, er ved at rinde ud.

Sådan bliver det ikke fremadrettet. Der bliver det i langt højere grad markedet, der kommer til at afgøre, hvor vi skal hen.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

”Sådan bliver det ikke fremadrettet. Der bliver det i langt højere grad markedet, der kommer til at afgøre, hvor vi skal hen,” siger han.

Talkrig med vindindustrien
Og der er god grund til at gå ad den vej, ifølge ministeren. Prisen på vindmøller har raslet ned de senere år, og mere konkurrence mellem energiteknologier vil få det til at fortsætte, lyder ræsonnementet.

Regeringens forslag ventes dog ikke bare at glide ned hos alle partierne i energiforligskredsen. Vindmølleindustrien og DI har kritiseret regeringens udspil, og de røde partier i forligskredsen er stadig noget tøvende med at tilslutte sig regeringens udspil.

Ikke mindst efter at det er endt i en regulær talkrig mellem Vindmølleindustrien og energiministeren.

Vil styre omkostningerne
I regeringens udspil regner man med at få 200 MW grøn strøm for de 1,3 milliarder kroner. Det svarer til omkring 150.000 husstandes årlige elforbrug.

Vindmølleindustrien har foreslået en alternativ model, hvor den danske tilskudsmodel for landvind bliver indrettet efter en lignende tysk model, hvor landvind er garanteret en fast afregningspris på produktionen.

Ifølge Vindmølleindustrien vil den model nedbringe regningen betydeligt sammenlignet med regeringens model.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt har skudt Vindmølleindustriens regnestykke ned og i Børsen fastholdt, at regeringens model er bedre, fordi man med den ”kan styre omkostningerne”.

”Jeg forstår slet ikke, at ministeren forsvarer en model, der er så ringe som tilfældet er,” lød svaret i Børsen fra Vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg.

Forhandlingerne i energiforligskredsen fortsætter torsdag morgen klokken 08.00.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Serup Hylleberg

Viceadministrerende direktør, Green Power Denmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1991), emba (CBS 2002)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00