Lilleholt: Ny vindstøtte skal være første skridt til mere konkurrence

Sådan bliver det ikke fremadrettet. Der bliver det i langt højere grad markedet, der kommer til at afgøre, hvor vi skal hen.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
Når energiforligskredsen torsdag mødes for at forhandle om fremtidens statsstøtte til energi, er det om en aftale, der vil varsle en ny kurs i dansk energipolitk og selve ånden i den næste energiaftale, hvis det står til regeringen.
- Teknologineutralitet. Konkurrence på tværs af teknologier om det samme produkt (grøn strøm). I første omgang vind og sol.
- Støtte tildeles som et fast pristillæg (og ikke fast afregningspris), så usikkerheden fsva. elprisudviklingen ikke bæres af staten, men af producenten, hvormed producenten stilles over for mere normale markedsvilkår og retvisende prissignaler, og usikkerhed om støtteudgifter reduceres.
- Støtte hele anlæggets levetid (20 år), hvor der ydes støtte til faktisk produktion for at få mere retvisende incitamenter til vedligeholdelse og udskiftning.
Regeringen har spillet ud med en markedsdrevet model baseret på fælles udbud for sol og landvind, hvor tilskuddet udbetales som fast pristillæg. Regeringens udspil er at bruge 1,3 milliarder kroner i 2018 og 2019 på ordningen.
Går i korthed ud på at indrette tilskudsmodellen på en måde, så der skal findes færrest muligt penge på finansloven og der samtidig udbygges med mere vedvarende energi.
Det skal ske med inspiration fra Tyskland, hvor landvind er garanteret en fast afregningspris på produktionen.
ifølge Vindmølleindustrien vil deres model:
- Spare 0,7-1,2 mia. kr. i det økonomiske råderum efter 2020 (med et centralt skøn på 1,1 mia. kr.) ift. regeringens forslag.
- Minimere og udfase tilskudsbehovet hurtigst muligt.
- Fastholde tempoet i den grønne omstilling og sikre et attraktivt hjemmemarked for en på kort sigt beskeden ekstrapris på gennemsnitligt 7 mio. kr. årligt i 2019-2021.
”Vi har brug for nogle erfaringer med mere konkurrenceudsættelse, og derfor vil vi i gang nu, så vi kan tilrettelægge så godt som muligt den energiaftale, der skal gælde efter 2020,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Indsigt
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Mette Kirstine Schmidt51 år28. maj
Politisk og international chef, Brintbranchen
Frida Frost55 år28. maj
Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
















