Debat

Lollands borgmester: Vi skal være et levende laboratorium for grøn energi

DEBAT: Lolland kan udrette langt mere for den grønne omstilling, end kommunens størrelse på globussen giver indtryk af, skriver Holger Schou Rasmussen.

Lolland Kommune har i disse dage fokus på at udnytte al den grønne energi, der produceres, mest effektivt, skriver borgmesteren. 
Lolland Kommune har i disse dage fokus på at udnytte al den grønne energi, der produceres, mest effektivt, skriver borgmesteren. 
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Holger Schou Rasmussen
Borgmester i Lolland Kommune

Lolland har altid været en grøn ø. Med vores fede muld har vi igennem århundreder været førende inden for det, som vi på nudansk kalder fødevareklyngen.
Vi har de store naturoplevelser lige uden for døren, og til det grønne visitkort har vi de sidste årtier kunnet tilføje, at vi med helt fremme, også når det kommer til grøn energi.

I Lolland Kommune har vi de optimale betingelser, vi har erfaringen, og vi har de rigtige samarbejdspartnere, med det resultat at vi i dag producerer cirka otte gange så meget strøm, som vi forbruger lokalt.

Lolland som grøn bro
Det, vi især har fokus i disse år, er arbejdet med nye, direkte anvendelsesformer for den grønne energi, så vi bedst muligt udnytter den megen strøm, der fremstilles inden for kommunegrænsen. Strøm fra solceller og vindmøller på land og hav, der på sigt kan være med til at omstille kommunen til 100 procent vedvarende energi.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Om det bliver omstilling af biler, færger, busser og tog til grøn strøm, der bliver den næste større indsats. Eller om det bliver etablering af varmepumper i de landsbyer, hvor fjernvarmen ikke kommer ud, overvejer vi p.t. Vi er i gang med analysearbejdet, og vi har gode partnere i form af Gate 21, HOFOR og Københavns Kommune.

Det strategiske partnerskab med hovedstaden går tilbage til 2016 og er en grøn bro mellem metropol og opland. Her er vi på Lolland på den ene side med til at levere til det ambitiøse mål om at gøre København CO2-neutral i 2025.

Jeg er ikke i tvivl om, at adgang til grøn energi i stigende grad, hvis det ikke allerede er tilfældet, vil blive et konkurrenceparameter for virksomhederne på samme måde, som infrastruktur og uddannet arbejdskraft er det.

Holger Schou Rasmussen
Borgmester i Lolland Kommune

På den anden side skal den grønne energi give vækst og arbejdspladser på Lolland, ligesom Lolland skal være det udstillingsvindue og living lab for den grønne omstilling. Lokalt har vi på Lolland forankret arbejdet i REEL – REn Energi Lolland. REEL arbejder med sin samarbejdspartnere målrettet på at skabe resultater i tre retninger:

  • Vedvarende energi- og lagringsløsninger og CO2-neutralitet fra Lolland til Hovedstaden.
  • Lokal jobskabelse på Lolland og demonstration af bæredygtig vækst i forbindelse med lokal energi- og fødevareproduktion, samt turismeaktiviteter.
  • Branding af know-how og international opmærksomhed i Greater Copenhagen og Lolland omkring arbejdet med fremtidens intelligente energisystemer.

Vil tiltrække virksomheder
Der er noget i det for alle parter. Verden står midt i, eller i hvert fald i begyndelsen af, en grøn omstilling – det handler om at bidrage til løsningen af den største udfordring, som vi står over for. Her kan vi på Lolland meget mere, end vores lidenhed på globussen giver indtryk af.

Og det handler om at få del i de mange arbejdspladser og den vækst, der også ligger i den grønne omstilling. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, det er klart.
Bare for at nævne ét eksempel: Jeg er ikke i tvivl om, at adgang til grøn energi i stigende grad, hvis det ikke allerede er tilfældet, vil blive et konkurrenceparameter for virksomhederne på samme måde, som infrastruktur og uddannet arbejdskraft er det.

Her har vi på Lolland i en naturlig styrkeposition, som vi naturligvis skal lukrere på. Der er gevinst for alle parter i den grønne omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

0:000:00