Medlemmer af Radius' bestyrelse: Vi vil være andelshavere i Seas-nve

DEBAT: Vi er glade for, at det forbrugerejede andelsselskab Seas-nve købte Radius Elnet frem for en udenlandsk kapitalfond. Næste skridt må være at gøre os, der bor i Radius' net-område til ligeværdige andelshavere i Seas.

Af Pelle Dragsted, Anders Jørn Jensen og Vagn Kjær-Hansen
Forbrugervalgte medlemmer af Radius' bestyrelse

Valget af forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for Radius Elnet tidligere i år viste massiv opbakning til modstanden mod at sælge Radius til udenlandske kapitalfonde. Derfor var det også glædeligt, at Ørsteds salgsproces kort efter blev afbrudt, da Socialdemokratiet og SF sagde fra.

Efterfølgende vedtog et bredt folketingsflertal, at kritisk infrastruktur – herunder forsyningsnettet – fremover skal ejes enten af det offentlige eller af forbrugerejede andelsselskaber.

Det førte til en ny salgsproces, hvor Ørsted endte med at frasælge Radius til andelsvirksomheden Seas-nve, der i forvejen forvalter elnettet på det meste af Sjælland.

Forbrugere skal være andelshavere
Som forbrugervalgte repræsentanter for Radius' kunder er vi rigtig glade for, at det blev et demokratisk forvaltet andelsselskab, der blev den nye ejer.

Danmark har en lang og god tradition for, at forbrugerne selv ejer forsyningsvirksomheder frem for at overlade dem til private kapitalinteresser.

Private investorer har som ejere det grundlæggende formål at øge overskuddet mest muligt. Det kan blandt andet gøres ved at sænke kvaliteten, øge priserne eller underinvestere i anlæggene. Alt sammen noget, der ikke er i forbrugernes interesse.

Når vi selv ejer vores infrastruktur igennem andelsselskaber som for eksempel Seas-nve er der derimod overensstemmelse i interesser mellem ejere og forbrugere, fordi de ganske enkelt er de samme mennesker.

Det forudsætter selvfølgelig, at forbrugerne rent faktisk er andelshavere. Og her kan vi godt være bekymrede over de vage udmeldninger fra Seas-nve om fremtiden for den million forbrugere, som Seas-nve nu overtager fra Radius.

Uklart, om Radius bliver datterselskab
Det er nemlig fortsat uklart, om Seas-nve vil fusionere Radius ind i selskabet, sådan at Radius' kunder bliver ligeværdige andelshavere i en samlet koncern.

Det er ellers den fremgangsmåde, som Seas-nve altid har brugt, da fuldt andelsmedejerskab har været et helt naturligt krav fra de kommuner, som har solgt deres elnet til Seas-nve. 

Så sent som i foråret 2019 bød Seas-nve's direktør velkommen til Vordingborgs borgere med ordene: "Jeg ser meget frem til at byde cirka 5.200 nye netkunder og kommende andelshavere velkommen."

Men Seas-nve har hidtil ikke villet svare klart på, om det også bliver tilfældet for de nye kunder i Radius' netområde, eller om vi blot skal være almindelige kunder i et kommercielt datterselskab uden den demokratiske indflydelse, som Seas-nve's nuværende forbrugere har som andelshavere.

Skab et fælles andelsselskab
Det vil være en hidtil ukendt forskelsbehandling. Vi ser det som en udvanding af Danmarks gamle tradition for demokratisk ejerskab, hvis et andelsselskab skal have kommercielle datterselskaber, hvor forbrugerne ikke har de samme demokratiske rettigheder. Det risikerer at underminere den tillid og opbakning, som andelsbevægelsen nyder blandt danskerne.

Vi håber, at Seas-nve vil skabe et fælles andelsselskab for elforbrugere på hele Sjælland. I et demokratisk fællesskab kan vi forvalte og udvikle et moderne, grønt og effektivt el-selskab til gavn for alle forbrugerne og for vores miljø og klima.

Vi vil som repræsentanter for Radius' forbrugere med glæde indgå i en dialog om, hvordan Radius' forbrugere kan blive en del af Seas-nve's demokratiske fællesskab.

Forrige artikel Plastindustrien: Efterspørg mere genanvendt plast i klimaets navn Plastindustrien: Efterspørg mere genanvendt plast i klimaets navn Næste artikel Professor: Klimaet er ikke samfundets største udfordring Professor: Klimaet er ikke samfundets største udfordring
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.