Miljøaktører: Den nye CCS-aftale svækker både demokratiet og den grønne omstilling

Kim Ejlertsen, Henrik Harboe og Palle Bendsen
Hhv. fra Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt og Miljøbevægelsen NOAH
7. oktober indgik regeringen (SMV) samt Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Radikale, og Konservative en ny CCS-aftale “Tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO2-fangst-, -rørtransport-, og lagringsprojekter under land”.
Uden for aftalen står Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som ellers var med i de tidligere CCS-aftaler samt Danmarksdemokraterne, der ikke var repræsenteret i Folketinget, da de tidligere aftaler blev indgået.
Dette er efter vores opfattelse begyndelsen på en glidebane. Først blev klagemulighederne stækket, når det gælder militære anlæg, og nu svækkes klageretten, når det gælder CCS-infrastruktur.
Det vi her er vidner til, er en forligskreds, der forsøger at redde en fejlslagen politik.
Grøn omstilling blev big business
Klimavalget i 2019 gav folkeligt mandat til klimahandling, og vi fik en 70 procent målsætning. Men frem for at gøre klima til en folkesag, besluttede et flertal i Folketinget, at grøn omstilling skulle være big business.
Virkeligheden er, at CCS ikke kan redde klimaet, fordi det er alt for dyrt.
Kim Ejlertsen, Henrik Harboe og Palle Bendsen
Hhv. fra Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt og Miljøbevægelsen NOAH
Man besluttede kynisk at tilbyde Danmarks undergrund som CO2-losseplads for europæisk og dansk CO2-affald og tilmed, at det kunne deponeres under folks huse, institutioner og virksomheder samt beskyttet natur.
Forventningen var, at der kunne udvikles et nyt stort vækstområde, samtidig med at klimaet skulle reddes.
Virkeligheden er, at CCS ikke kan redde klimaet, fordi det er alt for dyrt og uden mulighed for skalering globalt på grund af økonomien.
Foreløbig har CCS ifølge vores beregninger krævet 40 milliarder danske skattekroner, og Ørsted og E.ON har måttet trække sig fra Energistyrelsens udbud. Det er tydeligt, at det må være, fordi CCS er for risikabelt og usikkert at investere i.
Der fremkommer ikke et produkt, som nogen vil købe, og alle indtægter skal komme fra det offentlige eller kunstige kvotemarkeder.
Internationale erfaringer viser lave CO2-fangstprocenter og dermed dårlig driftsøkonomi og ringe klimaeffekt. Og endelig, de berørte befolkninger vil ikke have det.
En skandale
Frem for at indse at man har begået en kæmpe fejl ved at satse på en uprøvet teknologi som CCS, så gør aftalepartierne de bekymrede borgere og organisationer til syndebukke, fordi de tillader sig at klage over disse kæmpe projekter, der truer lokalsamfund, natur og økonomi.
Aftalepartierne lader hånt om borgernes bekymringer og glemmer, at den grønne omstilling bedst sker med befolkningen og ikke mod den. Sjællandske Nyheder har opgjort, at over 90 procent af borgerne ikke ønsker at bo oven på et CO2-affaldsdepot.
CCS-aftalen nedbryder klageretten som en grundlæggende søjle i demokratiet. CCS-aftalen indskrænker offentlighedens muligheder for at få efterprøvet myndighedernes afgørelser i uafhængige klagenævn, og det vil gå ud over mennesker, natur og miljø.
Aftaleparterne burde i stedet tilføre de nødvendige ressourcer til klagenævnene, så der ikke skal gå år, før at sagerne bliver behandlet og afgjort.
Det er en skandale, at partier som EL, SF, ALT, R og K, der omtaler sig selv som grønne, vælger at deltage i dette angreb på miljøorganisationer og lokalsamfund ved at indskrænke klageretten og skabe ulige konkurrencevilkår, når én type teknologi og erhverv får mulighed for undgå påklage frem for andre.
Artiklen var skrevet af
Kim Ejlertsen, Henrik Harboe og Palle Bendsen
Hhv. fra Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt og Miljøbevægelsen NOAH
Nyhedsoverblik

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

EU vil beskytte udvalgte industrier mod kinesisk og amerikansk dominans. Nu skal biler og vindmøller være "Made in Europe"























