Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ngo og energifællesskab: Energifællesskaber kan sende Danmark i front i den grønne omstilling

Energifællesskaber, hvor borgerne lokalt går sammen, kan etablere vedvarende energianlæg og kan deltage i større anlæg sammen med projektudviklere, skriver Gunnar Boye Olesen og Morten Mejsen Westergaard.
Energifællesskaber, hvor borgerne lokalt går sammen, kan etablere vedvarende energianlæg og kan deltage i større anlæg sammen med projektudviklere, skriver Gunnar Boye Olesen og Morten Mejsen Westergaard.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
8. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens Danmark på en række områder har markeret sig som frontløber for vedvarende energi og energibesparelse, er der aktuelt en risiko for, at vi taber pusten.

De seneste par år er udbygningen med vindkraft gået langsomt med det mislykkede havvindmølleudbud i december som et foreløbigt bundpunkt. Der er derfor behov for at tænke nyt, så vi får mulighed for at lære og forbedre.

Vi skal skabe rammer, der kan tiltrække investorer, engagere borgerne og accelerere omstillingen til grøn energi – til gavn for klimaet, vores økonomi og fremtidige generationer. 

Fremtiden er grøn, og vi kan forme den sammen. 

Gunnar Boye Olesen og Morten Mejsen Westergaard
Politisk koordinator, VedvarendeEnergi og formand, Energifællesskaber Danmark

Danmark er et foregangsland inden for det fællesejede. Gennem historien har vi vist, hvordan andelstanken kan skabe stærke og bæredygtige løsninger. I dag ser vi det samme potentiale i de mange energifællesskaber, som blomstrer rundt om i landet og resten af Europa.

Disse fællesskaber – hvor borgere, virksomheder og kommuner går sammen om at producere, dele og bruge grøn energi – er et lysende eksempel på, hvordan vi kan skabe forandring gennem samarbejde og lokalt ejerskab. 

Danskerne er parate til at tage ansvar

Bornholms Havvind er et inspirerende eksempel på, hvad lokalt engagement og fællesskab kan opnå.

Her står et projekt klar til at levere grøn energi uden statsstøtte – drevet af bornholmernes vilje og handlekraft. Det viser, at danskerne er parate til at tage ansvar for den grønne omstilling, når rammerne understøtter deres indsats. 

Vi skal fremme denne energi og det momentum, energifællesskaberne allerede skaber. Staten bør give plads og støtte til borgernes initiativer, fjerne urimelige krav som høje og skævvredne tilslutningsbidrag og sikre, at lokal indsats belønnes.

Læs også

Det handler ikke kun om økonomi, men også om at styrke tilliden og fællesskabsfølelsen i lokalsamfundet og i Danmark. 

I stedet for at investere milliarder i enkeltstående prestigeprojekter som Energiø Bornholm bør vi prioritere løsninger, der giver størst mulig grøn energi for pengene.

Vi kan skabe bedre vilkår for havmølleparker i Nordsøen og Kattegat, styrke rammerne for vedvarende energi på land og samtidig sikre en retfærdig omstilling fra gas til el. 

Alle skal med i omstillingen

Termonet med varmepumper forbundet med et rørnet til opsamling af varme kan blive nøglen til at hjælpe mindre bysamfund med at gå fra gas til bæredygtig opvarmning.

Danmark har ressourcerne, erfaringerne og viljen til at tage føringen i den grønne omstilling.

Gunnar Boye Olesen og Morten Mejsen Westergaard
Politisk koordinator, VedvarendeEnergi og formand, Energifællesskaber Danmark

Med lånegarantier og støtteordninger, der ligestiller termonet med klassisk fjernvarme, kan vi sikre, at ingen bliver efterladt i omstillingen. 

Energifællesskaber, hvor borgerne lokalt går sammen, kan etablere vedvarende energianlæg og kan deltage i større anlæg sammen med projektudviklere.

På den måde kan den vedvarende energi udnyttes lokalt. Det kan sikre, at i et lokalområde, hvor der placeres et vedvarende energiprojekt, får lokale borgere og virksomheder også gavn af den vedvarende energi.

Medejerskab af vedvarende energi-projekter giver desuden indflydelse på udformningen af anlæggene, så de passes bedst muligt ind i lokalområdet. Energifællesskaber kan også engagere borgere i en by, hvor de for eksempel kan dele solcelleanlæg på byens tage. 

Føring i grøn omstilling kræver handling

Selvom energifællesskaber er langt mindre udviklede i Danmark end i mange andre europæiske lande, er der også i Danmark et stigende antal af fællesskaberne.

Ved Svendborg har Skårups Bæredygtige Energifællesskab i august 2024 været med til etablering af et solcelleanlæg på det lokale idrætscenter, hvor strømmen skal bruges både af idrætscentret og af medlemmerne af energifællesskabet.

Læs også

Skårup er dog langt fra det eneste sted i Danmark med et energifællesskab. Det første danske energifællesskab blev stiftet i 2021 i Avedøre og har været med til etablering af en solcelleoverdækning og 12 ladestandere på parkeringspladser, solcelleanlæg på Hvidovre Gymnasium og på Zentropas bygninger i Filmbyen samt meget andet. 

Danmark har ressourcerne, erfaringerne og viljen til at tage føringen i den grønne omstilling. Men vi skal handle nu.

Hver dag tæller, og med små, målrettede ændringer kan vi sætte en kurs, der accelererer udviklingen, skaber nye muligheder og inspirerer resten af verden. 

Lad os bygge videre på det stærke fundament, vi allerede har, og give vedvarende energi den medvind, den fortjener. Fremtiden er grøn, og vi kan forme den sammen.  

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026