Bliv abonnent
Annonce
Om  
Johannes Bøggild

Lobbychef stopper i Ørsted

"Det er med en portion vemod, jeg forlader Ørsted," skriver Johannes P. Bøggild.
"Det er med en portion vemod, jeg forlader Ørsted," skriver Johannes P. Bøggild.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
15. juni 2022 kl. 07.20

Johannes P. Bøggild stopper som leder for offentlige anliggender i Ørsted efter næsten fem år i energiselskabet.

Det oplyser Bøggild i et opslag på LinkedIn.

”Det er med en portion vemod, jeg forlader Ørsted, men jeg er fyldt med glæde over alt, jeg har haft mulighed for at bidrage til med dygtige kollegaer, som jeg kommer til at savne,” lyder det fra Johannes P. Bøggild på LinkedIn.

Bøggild blev ansat i Ørsted dengang virksomheden hed DONG og har siden arbejdet med både Ørsteds globale positionering og det politiske arbejde i Danmark.

"Længe har jeg ønsket, at Ørsteds arbejde med Public Affairs og Regulatory Affairs i Danmark skulle organiseres anderledes. De ændringer kommer endelig. Det er godt. Fremover bliver det dog uden mig, da jeg har valgt at indgå en fratrædelsesaftale," skriver han og tilføjer:

"Selv om jeg går, så går klimaudfordringen desværre ingen steder, og der er brug for den rigtige organisering i Ørsted til den opgave. Kabalen skulle løses. Jeg håber inderligt, at mine efterfølgere kan fortsætte udviklingen succesfuldt."

Uvist hvad der nu skal ske

Selv fremhæver Bøggild sin deltagelse i et FN-møde i New York 2019, hvor daværende CEO Henrik Poulsen talte om klimaforandringer og havvind i selskab med Macron, Merkel, Erdogan og Thunberg som et af højdepunkterne fra tiden i Ørsted.

Derudover fremhæver han det nyligt afholdte møde i Esbjerg, der sikrede Danmark en speciel rolle i skaleringen og udbredelsen af havvind, der med Bøggilds egne ord er ”godt for klimaet, beskæftigelsen, og i stigende grad også for forsyningssikkerheden.”

Ifølge Bøggild venter der en tiltrængt sommerferie med familien, og hvad fremtiden bringer er endnu uvist.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik






Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026