Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer

Af Thomas Drustrup
Direktør, Plastindustrien

EU-landenes stats- og regeringschefer nåede i juli frem til, at en del af det fremtidige EU-kontingent skal baseres på mængden af ikke-genanvendt plastemballage.

Mere præcist skal medlemslandene betale 0,80 euro per kilo ikke-genanvendt plastemballage, og Danmark bliver – baseret på 2016-data fra Eurostat – pålagt at skulle betale et årligt beløb på cirka 107 millioner euro.

Det er svært at gennemskue, hvorfor det lige er plastområdet, som står for skud, når den slunkne EU-kasse skal genopfyldes i kølvandet på Brexit og coronakrisen.

Glem ikke plastemballagens klimafordele
Derudover virker det nye "plastbidrag" heller ikke videre gennemtænkt, hvis man ifører sig de grønne klimabriller. De grønne gevinster er faktisk nemme at overse.

Hvis Danmark vælger at betale regningen ved at pålægge plastemballage en direkte ekstra afgift oveni gebyret til det kommende producentansvar, vil det unægtelig betyde, at mange aktører vil fravælge plasten til fordel for alternativer materialer, der har en langt større negativ påvirkning på CO2-udledningen.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi skal have styrket den danske plastgenanvendelse.

Thomas Drustrup
Direktør, Plastindustrien

Hvad mange glemmer er, at plastemballage har mange klimamæssige fordele, som andre materialer ikke kan hamle op med. Eksempelvis vejer plastemballage ikke meget, hvorfor det er let at transportere. Materialet er også effektivt i forhold til at forlænge fødevarens holdbarhed, hvilket også forebygger madspil, der er en stor CO2-synder.

Derfor kan det nye "plastbidrag" medføre nogle uhensigtsmæssige materialevalg i en klimamæssig kontekst, hvilket næppe var meningen. Endvidere vil det også økonomisk ramme de dygtige danske plastemballagevirksomheder, som er med helt i front, når det gælder om at designe produkter med henblik på genbrug og genanvendelse.

Ambitiøst producentansvar øger plastgenanvendelsen
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi skal have styrket den danske plastgenanvendelse. Jeg har bare svært ved at se, hvordan det nye "plastbidrag" gør det i praksis.

Man kan endda argumentere for, at når der skal sendes et "plastbidrag" afsted til EU's samlede fælleskasse, bliver der flyttet ressourcer væk, som der kunne være blevet investeret i udvikling og afprøvning af nye sorterings- og genanvendelsesteknologier i Danmark. Jeg mener samtidig, at det er utidigt ikke at holde fokus på det kommende producentansvar på al emballage, som virkelig kan gøre en grøn forskel i hele EU.

Vi skal indrette producentansvaret ambitiøst, så det bliver skruet sådan sammen, at de aktører, som designer emballage med henblik på genbrug og genanvendelse, får "credit" for det.

Konkret skal det betyde, at virksomheder som fremstiller bæredygtige produkter, også skal betale mindre til den efterfølgende affaldsbehandling gennem producentansvaret sammenlignet med de virksomheder, der i mindre grad har fokus på bæredygtighed.

Den konkrete udformning af producentansvaret er stadigvæk i gang, hvorfor jeg undrer mig over, at et nyt og noget uigennemtænkt "plastbidrag" pludseligt bliver kastet ind fra siden.

I forlængelse af aftalen om EU's budget bør Danmark derfor være meget opmærksom på ikke at indføre dobbeltbeskatning, som hverken gavner klimaet eller danske virksomheder.