Debat

Rådet for Grøn Omstilling kritiserer Bygningspuljen: Pengene bruges ikke fornuftigt

Der udbetales for tiden mange penge til de danske boligejere fra den såkaldte Bygningspulje, men vi får ikke nok grøn omstilling for pengene, skriver Christian Jarby. 

Den grønne omstilling af vores bygningsmasse er nødvendig for opnåelse af vores klimamålsætninger, skriver Christian Jarby. 
Den grønne omstilling af vores bygningsmasse er nødvendig for opnåelse af vores klimamålsætninger, skriver Christian Jarby. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christian Jarby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Energistyrelsen udsendte i februar et udkast til bekendtgørelse om den såkaldte Bygningspulje i høring.

Bekendtgørelsen fastsætter reglerne for, hvordan der kan ydes tilskud til energibesparelser og varmepumper i bygninger. Det er ikke småpenge, det drejer sig om.

I 2021 er der afsat 675 millioner kroner i tilskud. Og frem til 2025 er der afsat yderligere 1,24 milliarder kroner.

Det er derfor et rimeligt spørgsmål, om pengene bruges effektivt nok. 

Det skal først understreges, at det er meget vigtigt med en indsats til fremme af både energibesparelser i bygninger og udbredelse af varmepumper.

Er ikke effektivt
Så der er ikke noget i vejen med tanken bag de store tilskudsordninger. Når man skal vurdere om pengene til et tilskud er givet godt ud, er der blandt andet to spørgsmål, man skal svare på.

Det er vigtigt, at pengene til at fremme den grønne omstilling bruges fornuftigt. Derfor er det også vigtigt, at vurdere om Bygningspuljen nu også bruges fornuftigt. Og det korte svarer, at det gør den ikke.   

Christian Jarby
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Det første spørgsmål er, om tilskuddet bruges på at gennemføre noget, som ellers ikke ville blive gennemført.

Hvis man giver tilskud til en borger eller en virksomhed til at gennemføre et tiltag, som ville gennemføre under alle omstændigheder, kommer der ikke noget ud af tilskuddet, selv om det konkrete tiltag, der er givet tilskud til, bidrager til at fremme formålet med tilskudsordningen.

Det andet spørgsmål er, om anvendelsen af tilskud uden andre virkemidler er den bedste og mest effektive måde, at opnå det resultat, man ønsker at fremme.  

Bygningspuljen yder tilskud til to typer af tiltag, dels energibesparelser ved klimaskærm og dels varmepumper.  
Vi ser først på tilskud til energibesparelser. Ifølge forslaget til bekendtgørelse kan der blandt andet ydes tilskud til vinduer, efterisolering af tage, ydervægge og terrændæk.

Lever ikke op til krav
Der eksisterer allerede krav i Bygningsreglementet til, hvordan renoveringen af disse bygningsdele skal gennemføres i forbindelse med udskiftning og reparation af bygninger, som finder sted på grund af ombygninger eller renoveringer.

Hvis alle borgere levede op til disse krav, ville alle bygninger løbende blive mere effektive. Men spørgsmålet er, om det sker? Det svarer en ny rapport fra Energistyrelsen på. Rapporten konkluderer blandt andet, at der tilsyneladende en del borgere, der ikke lever op til nogle af disse krav.

Det gælder blandt andet for efterisolering af tage, ydervægge og terrændæk. Rapporten foreslår, at man kan bruge tilskud til at sikre at disse bygningsdele isoleres, når der alligevel renoveres. Det er derfor korrekt at yde tilskud til disse tiltag. 

Men rapporten siger også, at der ikke er noget problem i forhold til overholdelsen af kravene for vinduer. Det skyldes, at der gælder særlige energikrav for vinduer, hvilket betyder, at alle vinduer, der kan købes i dag, lever op til de særlige krav.

Alle vinduer, der installeres i dag, lever derfor op til de særlige krav, uanset om der ydes tilskud. Det er derfor meget tvivlsomt, hvor meget de penge, der bruges på tilskud til vinduer, batter i forhold til den grønne omstilling. Og det er ikke småpenge, der drejer sig om. Tilskud til vinduer var det mest populære tiltag til efterisolering, der blev søgt om i 2020. 

Og hvordan står det så til med varmepumper? Den største del af puljen skal bruges til varmepumper. Det er allerede en god forretning for en bygningsejer at udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe.

En bygningsejer med et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne kan sagtens spare over 10.000 kroner om året på varmeregningen ved at udskifte oliefyret med en varmepumpe og knap det halve ved udskiftning af et gasfyr.

Problemet er blot, at der er en træghed i markedet, fordi der er mange, der viger tilbage fra at installere varmepumpen. Det kan skyldes, dels at der er tale om en ny teknologi og dels den store investering.

Forbud er mere effektivt 
Bygningspuljen yder et stort tilskud til varmepumper. Der lægges i bekendtgørelsen op til, at der kan ydes typisk 20 – 30.000 kroner i tilskud afhængigt af varmepumpens energimærke og bygningens størrelse.

Erfaringen fra 2020 har været, at tilskuddet nærmest blev revet væk. I løbet af et par dage blev 2020-puljen tømt.  
Spørgsmålet er her, om ydelse af tilskud er den mest effektive måde at udbrede varmepumper på?

Formålet med tilskuddet er ikke at kompensere for en dårlig økonomi for bygningsejeren, men at overkomme den usikkerhed, som mange bygningsejere føler over for at investere et stort beløb i noget, som er nyt og ukendt.

Det kan eksempelvis besluttes, at alle bygninger uden for fjernvarme- og naturgasområderne ikke må fyres med olie. Man kan her pege på erfaringerne fra Norge.

Christian Jarby
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Det forekommer i denne sammenhæng mere effektivt at bruge et alternativt virkemiddel. Nemlig et forbud mod anvendelse af visse brændsler inden en given dato. Der eksisterer allerede krav om at nye bygninger i udgangspunktet skal forsynes med vedvarende energi.

Dette kan udbredes til også at omfatte eksisterende bygninger. Det kan eksempelvis besluttes, at alle bygninger uden for fjernvarme- og naturgasområderne ikke må fyres med olie. Man kan her pege på erfaringerne fra Norge.

I 2012 vedtog et flertal af partierne i Stortinget, at der ville komme et forbud mod oliefyring. Forbuddet trådte i kraft 1. januar 2020, og fyring med mineralolie er dermed historie i det norske.  

Et dansk forbud vil selvfølgelig give problemer for bygningsejere, som har dårlig økonomi, eller som ikke har tilstrækkelig friværdi til at opnå fordelagtige lån til køb af varmepumpe.

Man kan derfor beholde muligheden for at støtte netop disse bygningsejere. Dette kan eksempelvis ske ved at yde tilskud til varmepumper på abonnement, hvor varmepumpen ejes af et selskab, der sælges varme til bygningsejeren.

Disse ordninger kan eventuelt bakkes op af en prisgaranti, der sikrer, at bygningsejeren i hvert fald ikke stilles dårligere end ved fortsat oliefyring. 

Den grønne omstilling af vores bygningsmasse er nødvendig for opnåelse af vores klimamålsætninger. Og det er vigtigt, at pengene til at fremme den grønne omstilling bruges fornuftigt. Derfor er det også vigtigt, at vurdere om Bygningspuljen nu også bruges fornuftigt. Og det korte svarer, at det gør den ikke.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00