Regeringen vil ruste danskerne til kold og dyr vinter med “vidtgående” forslag

Prisen på energi bliver ved med at stige, og derfor skal det fremover være muligt at betale høje energiregninger på afdrag, mener regeringen. Venstre vil hamre elafgiften i bund.

“Det, at opvarme sin bolig, tage et brusebad, tænde for ovnen og bruge vaskemaskinen er pludselig blevet voldsomt dyrere på meget kort tid," sagde Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag.
“Det, at opvarme sin bolig, tage et brusebad, tænde for ovnen og bruge vaskemaskinen er pludselig blevet voldsomt dyrere på meget kort tid," sagde Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Regeringen har fremlagt sit - indtil videre - mest “vidtgående” forslag i kampen mod de “rekordhøje priser på energi".

Sådan lød det i hvert fald fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun onsdag eftermiddag holdt pressemøde i Statsministeriet.

Med sig havde hun et forslag om at lægge et "loft" over danskernes energiregninger til vinter.

"Vi kan ikke bare se på, at der vil være danskere i den her vinter, der ikke kan betale for deres strøm og varme," sagde statsministeren.

Konkret vil regeringen sikre, at både husstande og små- og mellemstore virksomheder kan udskyde og afdrage på betalingen af det beløb, som regningen på el, gas og fjernvarme måtte stige med i forhold til efteråret 2021.

"Hvis prisen på el, gas eller fjernvarme kommer over den pris, der var i efteråret sidste år, så kan man udskyde den resterende betaling og afdrage den over tid. Det betyder, at man får vished over, hvad regningen bliver," sagde Mette Frederiksen.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S), der også var med på pressemødet, bliver der med stor sandsynlighed tale om en rente på "plus/minus to procent".

Han "forestiller sig", at lånet skal kunne betales tilbage over op til fem år.

I alt vil forslaget kunne frigive op mod 45 milliarder midlertidige kroner, hvis ordningen udnyttes til fulde.

Ifølge finansministeren er det planen, at staten skal kompensere energiselskaberne for den manglende indtægt.

Regeringens forslag

Regeringen foreslår, at prislofterne for de inkluderede energikilder sættes til:

Gas til 15,45 kr. pr. m3

Varmepumper og elpaneler til 1,87 kr. pr. kWh

Fjernvarme til 1,44 kr. pr. kWh

El (belysning mv.) til 2,99 kr. pr. kWh

Ordningen, som regeringen lægger op til, forventes i den 6-årige periode ordningen løber, at medføre et årligt statsligt finansieringsbehov på cirka 330 millioner kroner til afdækning af de statsfinansielle risici forbundet hermed.

Regeringen foreslår, at eventuelle statslige udgifter til ordningen i 2022 finansieres af de generelle reserver på finansloven for 2022. Det samme er tilfældet på finansloven for 2023.

 


Kilde: Finansministeriet

V: Det kan ikke stå alene

Allerede torsdag aften vil regeringen indkalde Folketingets partier til forhandlinger i Finansministeriet.

Ifølge statsministeren er det nemlig nødvendigt, at forslaget vedtages som hastelovgivning, "hvis det skal nå at virke i den her fyringssæson."

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er positivt stemt overfor forslaget.

Til TV 2 understreger han dog, at “det ikke kan stå alene.”

"Det er noget, der udskyder problemerne. Det løser en likviditetsudfordring her og nu - også for mange forretningsdrivende. Men det løser ikke det, at pengene skal betales," siger han.

I hans øjne er det afgørende, at "vi får banket elafgiften helt i bund".

"Det kan gøre en konkret forskel for alle danskere, der betaler elregninger, og det er dog nogle stykker."

På Twitter kalder Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, det “stærkt at regeringen vil hjælpe folk og selvstændige, som frygter at dreje nøglen om eller gå fra hus og hjem."

"Jeg synes, vi skal gå længere og beskatte selskabers kæmpeoverskud, så vi kan give hjælp og ikke kun lån til danskerne," skriver hun.

Glad for europæiske tiltag

Pressemødet i Statsministeriet blev holdt få timer efter, EU-Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, præsenterede et andet opsigtsvækkende forslag, der skal bekæmpe den buldrende energikrise på europæisk niveau.

Konkret vil kommissionen fastsætte et loft over, hvor meget elektricitetsselskaber må tjene. Overskuddet – der svarer til 140 milliarder euro – skal i stedet bruges “direkte til at afbøde virkningerne af krisen.”

“I disse tider skal fortjenesten deles og fordeles på dem, der har mest brug for det,” lød det fra fra Ursula Von Der Leyen, da hun onsdag morgen holdt sin årlige tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

“Det synes vi er positivt og i øvrigt noget, vi har presset på for sammen med blandt andre Sverige og Finland,” sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Ifølge hende står “Europa og Danmark midt i en energikrise.”

“Det, at opvarme sin bolig, tage et brusebad, tænde for ovnen og bruge vaskemaskinen er pludselig blevet voldsomt dyrere på meget kort tid, og det gør ondt i rigtig mange danske familiers økonomi. Det vil kun blive værre i den kommende tid, når vi kommer ind i den kolde, mørke vinterperiode.”

På den baggrund slog hun fast, at regeringen vil komme med yderlige forslag, der skal afbøde konsekvenser af prisstigningerne.

Læs også

Største inflation i 40 år

Netop inflationen, der er den mest voldsomme i mere end 40 år, har været på toppen af dagsordenen for regeringen og Folketinget siden februar, hvor Rusland invaderede Ukraine.

I sidste uge stemte alle partierne ja til et lovforslag om at reducere elprisen med fire øre per kilowatt-time. Og i udspillet til finansloven for 2023 vil regeringen afsætte to milliarder til en såkaldt inflationshjælp. Hvad pengene konkret skal gå til, vil regeringen endnu ikke svare på.

Tidligere har regeringen og støttepartierne desuden indført en regel, der sikrer, at private udlejere ikke kan lade huslejen stige i takt med inflationen.

Endelig har 400.000 danskere fået udbetalt en “varmechek” på 6.000 kroner. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jakob Ellemann-Jensen

Partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)