Regionsrådsformand: Regeringen må tage ansvar for dårligt internet

Af Heino Knudsen (S)
Regionsrådsformand, Region Sjælland
En ordentlig bredbåndsdækning er helt afgørende, hvis vi skal sikre arbejdspladser og få borgere og virksomheder til at etablere sig i Region Sjælland.
Når vi ser på dækningskortet over hele Danmark, står det krystalklart, at behovet for bedre bredbåndsdækning er særligt stort i Region Sjælland. 21 procent af alle adresser i Region Sjælland har ikke adgang til hurtigt bredbånd. Det er 85.000 adresser.
Det er beskæmmende og en katastrofe, at vi i Danmark er endt i en situation, hvor dele af landet reelt er afkoblet den digitale udvikling. Det er digital ulighed.
Skriv til debat@altinget.dk
Adgang til en ordentlig internetforbindelse og dækning på mobiltelefonen er helt afgørende for, at vi kan sikre vækst og udvikling i hele Danmark.
Med hurtigt bredbånd forstår vi 100 mbit download og 30mbit upload, og det kan ikke passe, at man som gymnasieelev ikke kan aflevere sine opgaver via nettet, at mange er afskåret fra at arbejde hjemme, eller at en virksomhed ikke kan sælge sin produkter over nettet.
Adgang til en ordentlig internetforbindelse og dækning på mobiltelefonen er helt afgørende for, at vi kan sikre vækst og udvikling i hele Danmark.
Heino Knudsen (S)
Regionsrådsformand, Regions Sjælland
God internet- og mobildækning er i dag et stykke grundlæggende infrastruktur, som for eksempel strøm- og vandforsyning. Det skal være i orden.
Vi kan ikke overlade bredbånd til markedskræfter
Det er derfor også trist, når energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt(V) slår fast, at det først og fremmest er markedskræfterne, som skal sørge for en god internet- og mobildækning. Jeg kunne ikke være mere uenig.
Vi kan ikke overlade til markedskræfterne at sikre ordentlig bredbånd. Og slet ikke når det kommer til de mere tyndt befolkede dele af Danmark.
Vi skal have sat tempoet voldsomt i vejret på udbredelsen af ordentligt bredbånd. Regeringens bredbåndspulje hjælper kun en del af borgerne uden ordentlig internetforbindelse.
Skal vi løse denne kæmpe udfordring med manglende dækning, kræver det, at det offentlige tager meget mere ansvar, og at det gøres til en offentlig opgave.
Regeringen må sætte sig for bordenden og tage det ansvar på sig. At overlade grundlæggende infrastruktur i samfundet til markedskræfterne er ikke at tage ansvar.
Som region har vi ikke mandat og midler til at løse udfordringen med dårligt bredbånd. Desværre.
Men vi kan for eksempel sammen med kommunerne lave ensartede regler for gravetilladelser og regler om leje af plads til mobilmaster.
Vi har også lavet en fælles indsats med de sjællandske kommuner i forhold til de statslige bredbåndspuljer, der i 2017 sikrede 1222 nye adresser i Region Sjælland en ordentlig bredbåndsforbindelse.
Den digitale infrastruktur skal opgraderes, og den skal fremtidssikres. Det er afgørende for, at vi fortsat kan være et af verdens rigeste og tilfredse samfund.
I Region Sjælland vil vi lægge maksimalt pres på regeringen for at få en ambitiøs udrulningsplan for ordentlig bredbånd og mobildækning i hele Danmark.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
- Generationsskifte på Samsø: Energiakademi får ny direktør
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"















