S-borgmestre om gasledning: Radikales krav til regeringen er ren symbolpolitik

Hvorfor skulle vi afstå flere arealer og ødelægge flere smukke udsigter over land og vand med endnu flere vindmøller og solceller til den grønne omstilling, hvis vi ikke bliver en del af den nationale energiinfrastruktur? 

Hvilken glæde har vores borgere af, at Lolland-Falster leverer vindenergi til hele Danmark, hvis vi som landsdel afskæres fra det danske gasnet og dermed reelt nægtes muligheden for at udnytte de lokale biogasressourcer, som vil skabe lokale, grønne arbejdspladser?

Radikal symbolpolitik

På Lolland-Falster produceres mere end syv gange så meget grøn el, som vi selv forbruger, til gavn for hovedstadsområdets grønne profil. Men hvorfor skulle vi tillade flere vindmøller, hvis vores egen mulighed for grøn omstilling bliver holdt nede? Har De Radikale tænkt over det? For det har vi.

Modstanden mod gasledningen, på dette meget fremskredne tidspunkt i projektet, er ren og skær symbolpolitik

Holger Schou Rasmussen og Simon Hansen
Hhv. borgmester, Lolland Kommune og borgmester, Guldborgsund Kommune

Radikale Venstre har, med Rasmus Helveg Petersen (R) som bannerfører, valgt at tage Lolland-Falster som gidsel i valgkampen med et krav om at afbryde etableringen af gasledningen til Lolland.

Gasledningen er vigtig for de cirka 102.000 borgere, der bor på Lolland-Falster, hvor gasledningen både vil fastholde eksisterende og tiltrække nye arbejdspladser. Men det er nok heller ikke her, Radikale Venstre forventer at finde de fleste af deres vælgere.

Det hører muligvis med til forklaringen på, hvorfor de har valgt at bruge vores landsdel som indsats i deres politiske spil. Det koster dem ikke noget.

Beslutningen om gasledningen blev truffet for halvandet år siden, og projektet er i fuld gang. Det er tydeligt for enhver politiker, at modstanden mod gasledningen, på dette meget fremskredne tidspunkt i projektet, er ren og skær symbolpolitik, som skal fremme vælgernes forståelse for, at Radikale Venstre er særligt grønne og klimavenlige.

Radikale Venstres energiordfører, Rasmus Helveg Petersen, synes det er problematisk, at gasledningen til Lolland-Falster kan få en række virksomheder til at skifte til gas, inden biogassen helt har erstattet naturgas i gasnettet. Han vurderer, at biogassen først overtager helt i 2040, selvom det statslige ’Energinet’ faktisk vurderer, det kan ske allerede inden 2030.

Man må prise sig lykkelig over, at Rasmus Helveg Petersen ikke kræver det samme princip for vores elnet. I så fald skulle vi alle hive stikkene ud af væggen og stille elbilen i garage.

God og grøn forretning

For det seneste års tid har vores elnet, baseret på produktionsformen, faktisk haft et CO2-aftryk på linje med gasnettets. Elnettets grønne profil er nemlig lige så afhængig af mængden af blæst, sol og regn, som gasnettets ditto er af mængden af biogas.

Heldigvis går den rigtige grønne vej for både el- og gasproduktion, fordi både kul, olie og naturgas er på vej ud. En del af vejen ud af den sorte energi er skabt på Lolland-Falster, hvor vindmølleparker på land og til vands samt solcelleparker leverer energi til elnettet svarende til cirka syv gange mere end, hvad vi selv kan forbruge.

Vind- og solenergi fra Lolland-Falster gør mere godt for Danmark, end det gør for Lolland-Falster

Holger Schou Rasmussen og Simon Hansen
Hhv. borgmester, Lolland Kommune og borgmester, Guldborgsund Kommune

Og netop strøm fra sol og vind er et perfekt match for den lokale biogasproduktion fra de nye biogasanlæg, der sættes i gang på Lolland-Falster, så snart vi kobles på gasnettet.

Med dagens gaspriser har den planlagte biogasproduktion på Lolland-Falster en årlig værdi på knap tre milliarder kroner. Lidt forsimplet sagt, betyder det, at den direkte årlige værdiskabelse af rørledningen svarer til det dobbelte af hele etableringsomkostningen på 1,4 milliarder kroner.

I det lys er det svært at forstå den radikale harme over investeringen, selv om den nu, som alt andet, er steget i pris. Investeringen kommer mangefold igen, og samtidig fortrænger biogassen fra Lolland-Falster naturgas fra det danske gasnet, for vores lokale biogasproduktion bliver tre-fire gange større end det lokale forbrug.

Siden beslutningen i februar 2021 om at bygge rørledningen til Lolland-Falster, er der desuden planlagt private investeringer for over seks milliarder kroner med en jobeffekt på over 420 arbejdspladser på Lolland-Falster. Grønne investeringer, vel at mærke, i hvederaffinaderi, biogas og Power-to-X.