Her er tre scenarier for, hvordan krigen i Ukraine kan ramme dansk økonomi

I det milde scenarie bliver økonomien ramt, men ikke meget. I det værste vinker vi farvel til op mod tre procentpoint af væksten på bruttonationalproduktet. Samtidig kan ledigheden vokse markant i forhold til hidtidige prognoser fra 7.000 personer højere til op mod 31.000 højere.

Inflation som i 1980'erne

Også inflationen vil vokse. I det hårde scenarie når vi samme niveau, som da Poul Schlüter (K) var statsminister i 1980'erne. 

Men krisen vil ikke "trække tæppet væk under den danske økonomi", fastslår finansministeren. 

Der vil heller ikke komme hjælpepakker i et omfang som under coronakrisen, fastslår erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemødet.

"Den krig, vi er vidne til lige nu, kan ikke sammenlignes med coronakrisen. Dengang var der brug for, at vi kunne holde hånden under virksomheder kortvarigt og midlertidigt." 

Her kan du få et overblik over de tre scenarier:

• I det milde scenarie vil der ske en hurtigere afbøjning i energipriserne, mens der ikke ændres på de nuværende sanktioner over for Rusland. Aktivitetsniveauet vil ligge lavere i 2023 end tidligere forventet. Finansministeriet forventer, at bruttonationalproduktet (bnp) vokser med 2,2 procent i 2022.
• I mellemscenariet vil dansk økonomi blive ramt mærkbart af mindre vækst på eksportmarkederne samt højere energipriser. Væksten i bruttonationalproduktet i år mindskes cirka 1,25 procentpoint. Inflationen øges med cirka 2,5 procentpoint. Her forventes bnp-væksten at lande på 1,6 procent i 2022.
• Det hårde scenarie er baseret på en risiko for, at konflikten eskalerer yderligere, og blandt andet resulterer i et stop for russiske gasleverancer til Europa. De økonomiske konsekvenser er større også i Danmark, hvor bnp-væksten reduceres med cirka tre procentpoint. Inflationen vokser med cirka 3,5 procentpoint. Dermed er det forventningen, at bnp i 2022 er omtrent uændret sammenlignet med 2021.