Sådan skal energisektoren omstilles: Ni nedslag i energiaftalen

AFTALE: En historisk bred energiaftale kommer rundt om det meste og giver smil på ordførernes læber. Altinget gør status på, hvordan de største slagsmål endte.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og finansminister Kristian Jensen (V) på vej til de afsluttende forhandlinger. Det lykkedes dem at lande en energiaftale med opbakning fra hele Folketinget.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og finansminister Kristian Jensen (V) på vej til de afsluttende forhandlinger. Det lykkedes dem at lande en energiaftale med opbakning fra hele Folketinget.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Det endte med en historisk bred energiaftale med finansminister Kristian Jensens (V) egne ord.

Målet for vedvarende energi i 2030 bliver 55 procent mod de 50 procent, som regeringen spillede ud med. Alle partier i Folketinget er med i aftalen. Ved præsentationen understregede flere partier, at det er en præmis for aftalen, at et flertal i Folketinget kan vælge at gå videre på de enkelte punkter.

Med et forlig kun to måneder efter, at regeringen kom med sit udspil, er det også gået hurtigere med at nå til enighed, end de fleste havde forventet. Altinget giver her et overblik over, hvordan det endte på de stridspunkterne, der skilte parterne i forhandlingerne.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00