Peter Westermann
Serdal BenliSF-borgmester giver statsrevisorposten videre

SF's landsledelse har udpeget Peter Westermann som statsrevisor.
Han tiltræder 1. marts, hvor han overtager posten fra partifællen Serdal Benli, der blev valgt som borgmester i Gladsaxe ved kommunalvalget i november.
Dermed trækker han også sit kandidatur til det kommende folketingsvalg, da man ifølge SF's interne regler ikke må sidde i Folketinget, mens man er statsrevisor.
Det skriver Peter Westermann i et opslag på Facebook.
"Som statsrevisor skal jeg være med til at holde øje med om skattekronerrne forvaltes rigtigt og retfærdigt. Her kan jeg trække på min politiske erfaring og min kandidatgrad i statskundskab, hvor jeg fattede stor interesse for forvaltning og offentlig ret," skriver Peter Westermann.
Serdal Benli blev i 2022 udpeget som statsrevisor af SF. Benlis mandat, som Peter Westermann nu overtager, løber indtil 1. oktober 2026.
Peter Westermann stillede op til folketingsvalgene i 2017, 2011 og 2022, hvor han dog ikke opnåede valg.
Peter Westermann var spidskandidat i den nye region Østdanmark og er regionsrådsmedlem for SF i Region Hovedstaden, hvor han er formand Social- og Psykiatriudvalget. Han er derudover formand for Depressionsforeningen, bestyrelsesmedlem i Danske Regioner samt tidligere underviser på Grundtvigs Højskole.
Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"
Nyhedsoverblik

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

Vi er nødt til at tale om elnettet

Nordjyske borgmestre, region og erhverv: Hurtigere udbygning af elnettet skal med i nyt regeringsgrundlag





















