Statsstøtte til grøn energi er fortid. Men staten bør alligevel bygge brintrøret

Og eftersom Danmark er velsignet med nogle af de bedste havarealer, så har vi også et moralsk ansvar for at hjælpe med at dekarbonisere resten af Europa (læs: Tyskland).

Men vi kan ikke transportere havvinden til Tyskland. Elkablerne til Tyskland er allerede overbebyrdede. Og i øvrigt er transport af el over store afstande billigere i et brintrør.

Transport af energien via et brintrør giver derfor mening. Også fordi der er villige brint-forbrugere (eller misbrugere?) i den store, tyske industri.

Hvis man planlagde energipolitikken på europæisk niveau, så ville man selvfølgelig udnytte de attraktive, danske havvindsressourcer. Men ansvaret for at lave havvindsudbud er nationalt. Og ansvaret for at bygge et brintrør er nationalt.

Er det ikke spild af offentlige skattekroner? Svaret er: måske.

Langt det meste i dette samfund kan elektrificeres, heldigvis. Måske får man om lidt de sidste sektorer med over på el: den helt tunge industri og den helt tunge transport (fly, skibe).

Europas brintforbrug falder forhåbentlig. Men brintforbruget forsvinder ikke. Faktum er, at Europa bruger 7.900.000 ton brint i dag. Tyskland, Holland og Polen står for langt størstedelen – altså lande geografisk tæt på Danmark.

99 procent af brinten er fossilt-baseret og skader klimaet. Ammoniak, som er notorisk svært at producere uden brint, står for en fjerdedel af forbruget og forvinder derfor ikke lige foreløbig.

Måske tager jeg fejl, og brintrøret er forældet, selv før det er bygget. Det er mange penge. Rigtig mange af dine og mine skattekroner, som er på spil.

Men jeg er villig til at satse – ikke på sort eller rød, som på et casino, men på grøn. For brintrøret er nøglen til at låse op for den danske havvindsressource og gøre Europa grønnere.

Alternativet til et brintrør er værre. Nemlig, at Europa fortsætter med sort brint. Derfor er brintrøret et sats værd. Både for Danmarks økonomi og for klimaet.