
Mange i den ”grønne del” af debatdanmark har set sig sure på brintrøret. Spild af offentlige kroner, lyder det. Men staten bør bygge brintrøret alligevel.
I Danmark har vi valgt, at private virksomheder skal stå for den grønne omstilling. Private virksomheder bygger solceller, vindmøller og batterier. Det er fornuftigt. Statsstøtte til grøn energi er ”so last year”. Heldigvis.
Alternativet til et brintrør er værre. Nemlig, at Europa fortsætter med sort brint.
Svend Elberg Thomsen
Private virksomheder risikerer deres egne penge, hvis en vindmølle eller solcelle ikke giver overskud. Ikke skatteborgernes penge. Det er et godt og fornuftigt princip, som gælder overalt i erhvervslivet. Det bør naturligvis også gælde den grønne industri.
Men staten har ansvaret for, at infrastrukturen til den grønne omstilling findes. Staten poster penge i forskning til grøn strøm, sørger for uddannelse til ingeniører og faglærte, som opstiller vindmøller. Det er en god og fornuftig arbejdsdeling. Derfor skal staten også bygge et brintrør.
Staten har faktisk forbudt private virksomheder at bygge et brintrør. Derfor har staten også et ansvar for selv at bygge brintrør.
Snart kommer der et historisk stort udbud af havvind. Mærkeligt, vil nogen måske tænke. Danmark har jo slet ikke brug for al den strøm? Og det er sandt, at selv hvis alle danskere købte en elbil og en varmepumpe, så kan vi danskere ingenlunde bruge 6 GW havvind.
Europa derimod kan sagtens bruge 6 GW havvind. Faktisk tørster resten af Europa efter mere grøn vindenergi.
Og eftersom Danmark er velsignet med nogle af de bedste havarealer, så har vi også et moralsk ansvar for at hjælpe med at dekarbonisere resten af Europa (læs: Tyskland).
Men vi kan ikke transportere havvinden til Tyskland. Elkablerne til Tyskland er allerede overbebyrdede. Og i øvrigt er transport af el over store afstande billigere i et brintrør.
Transport af energien via et brintrør giver derfor mening. Også fordi der er villige brint-forbrugere (eller misbrugere?) i den store, tyske industri.
Hvis man planlagde energipolitikken på europæisk niveau, så ville man selvfølgelig udnytte de attraktive, danske havvindsressourcer. Men ansvaret for at lave havvindsudbud er nationalt. Og ansvaret for at bygge et brintrør er nationalt.
Er det ikke spild af offentlige skattekroner? Svaret er: måske.
Langt det meste i dette samfund kan elektrificeres, heldigvis. Måske får man om lidt de sidste sektorer med over på el: den helt tunge industri og den helt tunge transport (fly, skibe).
Svend Elberg Thomsen er klimachef hos Norlys.
Han har tidligere været klimapolitisk konsulent hos Radikale Venstre samt arbejdet i både det private erhvervsliv og i en række ministerier.
Svend er fast kommentarskribent på Altinget Klima.
Vis mindre
Europas brintforbrug falder forhåbentlig. Men brintforbruget forsvinder ikke. Faktum er, at Europa bruger 7.900.000 ton brint i dag. Tyskland, Holland og Polen står for langt størstedelen – altså lande geografisk tæt på Danmark.
99 procent af brinten er fossilt-baseret og skader klimaet. Ammoniak, som er notorisk svært at producere uden brint, står for en fjerdedel af forbruget og forvinder derfor ikke lige foreløbig.
Måske tager jeg fejl, og brintrøret er forældet, selv før det er bygget. Det er mange penge. Rigtig mange af dine og mine skattekroner, som er på spil.
Men jeg er villig til at satse – ikke på sort eller rød, som på et casino, men på grøn. For brintrøret er nøglen til at låse op for den danske havvindsressource og gøre Europa grønnere.
Alternativet til et brintrør er værre. Nemlig, at Europa fortsætter med sort brint. Derfor er brintrøret et sats værd. Både for Danmarks økonomi og for klimaet.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Generationsskifte på Samsø: Energiakademi får ny direktør
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"

















