Jes Hansen overtager jobbet som direktør for ingeniør- og arkitektrådgivervirksomheden Sweco.
Det skriver Sweco i en pressemeddelelse.
”Jeg har længe haft et godt øje til Sweco, der er en virkelig spændende virksomhed. Det tiltaler mig meget at blive en del af Europas førende rådgiver med det stærke nordiske islæt og den decentrale ledelsesstruktur, der forløser energien lokalt," siger den tiltrædende direktør i pressemeddelelsen.
Jes Hansen kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør og COO for WSP/Orbicon, hvor han har været ansat i 17 år.
Han afløser Claus Andersen på posten, der efter 20 år i Sweco er blevet ansat som direktør for Bornholms Energi & Forsyning.
Jes Hansen tiltræder den 1. februar 2021, og indtil da bliver infrastrukturdivisionen ledet af CFO Steen Steensen.
Den nye direktør er uddannet bygningskonstruktør og har sidenhen taget en Master i Project Management i Australien og en M.B.A. på Cambridge Universitetet i England.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april






















