Tekniq: Borgerinddragelse skal tages seriøst, hvis den grønne omstilling skal lykkes

Kommunalvalget sendte et klart signal: I Ringkøbing-Skjern kommune rykkede Danmarksdemokraterne talstærkt ind i byrådet på en bølge af modstand mod solcelleparker.
Tendensen er ikke unik – også i Mariagerfjord skiftede vælgere parti på grund af planer om store energianlæg.
Budskabet er tydeligt: Borgerinddragelse ved store projekter om vedvarende energi er ikke længere noget, der kan vælges til, hvis man har lyst.
Det skal tages dybt seriøst, hvis den grønne omstilling skal lykkes.
Kommunalvalget viste, at hvis borgerinddragelsen halter, så risikerer vi stor modstand og projekter, der aldrig bliver til virkelighed.
Nicolai Siegumfeldt
Underdirektør, Tekniq
Modstand og kortslagte arme
Danmark er i fuld gang med at skifte gear. Elbiler erstatter benzin og diesel. Varmepumper overtager for gasfyr. Industrien og fjernvarmen elektrificeres. Alt sammen kræver markant mere strøm.
Selvom vi gerne vil have flere solceller op på tagene, så kan tage og bygninger alene ikke dække hele behovet. Solceller og vindmøller på land er billige energikilder, der holder elregningen nede og sikrer forsyningssikkerheden.
Men hvis borgerne oplever, at projektudviklere og lodsejere tjener millioner, mens de selv kun får ulemper og ingen reel indflydelse, opstår der modstand.
Og når modstanden vokser sig stor nok, kan den ændre politiske magtforhold – som vi så ved valget.
Men projekter om vedvarende energi behøver ikke blive mødt med modstand og korslagte arme.
Økonomisk og demokratisk ejerskab
Omkring 70 kilometer nord for Ringkøbing-Skjern Kommune i Lemvig Kommune står verdens højeste vindmølle på land i Thyborøn.
Den er 266 meter høj. Antallet af naboklager: nul. Hvorfor? Fordi 2.800 lokale borgere ejer hele herligheden. Folk skriver selv til projektudviklerne for at høre, hvornår næste mølle er på vej.
Ved solcelleparken Høvsøre, også i Lemvig kommune, er halvdelen af de 100 fodboldbaner med solpaneler ejet af 700 lokale.
Energiselskabet satte ekstra penge af til en lokal pulje, som borgerne selv kunne disponere over. Dén inddragelse afmonterede modstanden.
I Sorø lykkedes Hofor med at få bred opbakning til en solcellepark på hele 255 hektar – simpelthen ved at tale med folk, før projektet var færdigtegnet.
Forskningen siger det samme som erfaringen: Hvis borgerne føler sig kørt over, så siger de stop. Hvis de føler ejerskab – økonomisk og demokratisk – så er de med.
Hemmeligheden er tidlig inddragelse, reel medbestemmelse og en fair fordeling af gevinsterne.
Nicolai Siegumfeldt
Underdirektør, Tekniq
Kommunerne skal have en del af kagen
Der er også et strukturelt problem. Store solcelle- og vindmølleparker skaber enorme værdier. Alligevel ser kommunerne kun en brøkdel af gevinsten, mens staten løber afsted med det meste – og i nogle tilfælde får selv værtskommunen ikke engang en del af kagen.
Der ligger nu et forslag fra Green Power Denmark om at ændre fordelingen, så skatten følger anlæggets placering. Kommunerne kan ende med op mod 44 procent af skatteindtægterne.
I Ringkøbing-Skjern, Sorø, Lemvig og andre kommuner kunne det betyde mange, mange flere penge til kommunekassen, som så kunne bruges på skoler, plejehjem, veje og lokale investeringer.
Danmark får brug for langt mere strøm. Ikke måske, ikke senere, men nu. Kommunalvalget viste, at hvis borgerinddragelsen halter, så risikerer vi stor modstand og projekter, der aldrig bliver til virkelighed.
Eksemplerne fra Lemvig, Thyborøn og Sorø viser, at store solcelle – og vindprojekter og glade borgere ikke er modsætninger – faktisk tværtimod.
Hemmeligheden er tidlig inddragelse, reel medbestemmelse og en fair fordeling af gevinsterne.
For alternativet er enkelt: En grøn omstilling, der går i stå. Og det har Danmark hverken tid eller råd til.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- Ét kabel er ikke nok. Svensk socialdemokrat vil skrotte alle nye elkabler til Danmark




















