V: De samme penge kan skabe klimasikring og naturperler

Af Anni Matthiesen (V)
Naturordfører
Oversvømmelse i kældre, veje, der lukker til med ekstreme vandmasser og sommerhuset, som pludseligt bliver opslugt af havet, er alle situationer, som vi efterhånden kender godt til. Billederne fra disse historier kan vi nemt fremkalde i hovedet. Det drejer sig nemlig ikke om lande langt væk med ekstreme vejrfænomener – nej, det drejer sig om Danmark. Derfor kræver det konkrete tiltag for at sikre byer, veje og huse mod oversvømmelse.
Historisk ambitiøs naturpakke
Det skete blandt andet i den historisk ambitiøse naturpakke til 300 millioner, som Venstre, DF, LA og K indgik i foråret. Venstres naturpakke afsatte nemlig 100 millioner kroner mere til konkrete initiativer end den tidligere SR-regerings Naturplan Danmark. Aldrig før er der blevet afsat så mange midler til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet i den danske natur, og netop derfor er den historisk ambitiøs. Men udover blandt andet at stoppe tilbagegangen i biodiversitet afsatte vi også 15 millioner kroner til såkaldte synergiprojekter, der kombinerer klimasikring og natur.
Med synergiprojekter mellem klimasikring og natur menes der eksempelvis, at et dige mod oversvømmelse af boliger også kan give en ny naturoplevelse ved at etablere en sti på diget. Det kunne også være et nyt regnvandsbassin mod voldsom nedbør, som samtidig er en smuk sø rig på dyre- og planteliv. Eller et vandløb, som bliver slynget, og derved både sørger for at sænke vandmassernes fart på vej mod byen, og samtidig vil være et rekreativt område. Klimasikring mod oversvømmelse og ekstreme regnskyl behøver derfor ikke bare at være kedelige kloakker eller vandbassiner under jorden.
Med synergiprojekter mellem klimasikring og natur menes der eksempelvis, at et dige mod oversvømmelse af boliger også kan give en ny naturoplevelse ved at etablere en sti på diget.
Anni Matthiesen (V)
Naturordfører
Mere for mindre
Interessen for at søge de 15 millioner kroner til synergiprojekter, som vi afsatte i naturpakken, har været ud over alle forventninger. Derfor har Miljø- og Fødevareministeren nu valgt at sætte yderligere ti millioner kroner af til puljen, så flere projekter kan gennemføres. Med ministerens ekstrabevilling på ti millioner kroner er det nu muligt at yde støtte til ni konkrete projekter fordelt over hele landet, som i den grad kommer til glæde og gavn for danskerne.
For mig at se så vidner denne pulje om, hvordan vi for danskernes penge kan få mere for mindre. Det er sund fornuft, når vi med de samme penge slår to fluer med et smæk, og de samme penge rækker til flere formål. Det må man jo sige, at kombinationen af klimatilpasning med ny natur, bedre mulighed for friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag i det åbne land er et eksempel på.
Jeg glæder mig meget til at se nogle af de gode projekter blive ført ud i livet. Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden står over for nye udfordringer i byerne. Derfor er det også glædeligt, at vi forsøger at gribe udfordringerne an på nye måder og samtidig gør plads til mere natur i og omkring byerne.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















