Debat

Wind Denmark: Messerschmidt er tæt på sandheden i sagen om de slukkede møller

DEBAT: Nedlukning af vindmøller, når vinder blæser, er en naturlig del af at skabe balance i energisystemet. Men når Morten Messerschmidt kritiserer, at fjernvarmeværker fyrer kul af under nedlukningen, er han på sporet af noget, skriver Martin Risum Bøndergaard.

Morten Messerschmidt leverer et fortegnet billede, men er alligevel på sporet af noget molboagtigt i relation til nedlukning af vindmøller, skriver Martin Risum Bøndergaard fra Wind Denmark.
Morten Messerschmidt leverer et fortegnet billede, men er alligevel på sporet af noget molboagtigt i relation til nedlukning af vindmøller, skriver Martin Risum Bøndergaard fra Wind Denmark.Foto: Wind Denmark
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Risum Bøndergaard
Politisk chef i Wind Denmark

Ifølge Morten Messerschmidt (DF) er det en molbohistorie, når vindmøller står stille på dage, hvor det blæser meget. Messerschmidt tegner i sit seneste indlæg i Altinget nærmest et billede af, at vindmøller ikke skaber grøn strøm til danskerne.

Det er et fortegnet billede. Faktum er, at vindmøllerne sidste år leverede 47,2 procent af Danmarks samlede elforbrug. Faktum er også, at strømproduktionen fra vind kunne have været cirka 2,75 procent højere, hvis ikke møller var blevet stoppet.

Endelig er faktum, at det er uundgåeligt, at vindmøller og termiske værker fra tid til anden stoppes, da der er behov for udjævning og balancering af elproduktionen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De danske vindmøller stoppes primært på grund af netproblemer i Tyskland, og det sker via et fælles marked, hvor de danske møller stoppes, fordi de er de billigste at stoppe.

Op- og nedregulering er naturligt
Konkret er stop af danske vindmøller en serviceydelse, som sælges til Tyskland, og de 2,75 procent mindre produktion skaber derfor stadig en indtægt til det danske samfund.

Uden mere vind og sol og et styrket elnet, ingen grøn omstilling og 70-procentsmålsætning.

Martin Risum Bøndergaard
Politisk chef i Wind Denmark

Til sammenligning går 3 procent af al elektriciteten tabt ved transporten i elnettet (nettab), uden at dette skaber en indtægt. Men det får jo ikke Messerschmidt eller nogen andre til at konkludere, at vi skal stoppe med at bygge mere elnet, indtil al nettab er afskaffet.

Ligesom nettab er en naturlig del af et energisystem, gælder det samme for op- og nedregulering af produktion og forbrug for at skabe balance i systemet. Det er ikke mindst derfor, Energinet er skabt.

I takt med at vindenergi udgør en stadigt større del af teknologimikset, er det naturligt og positivt, at vindmøllerne også bidrager med fleksibilitet til systemet via nedregulering. Vi har brug udbygning af både elnet og vindmøller til trods for både nettab og nedlukning af vindmøller.

På sporet af en molbohistorie
Når Messerschmidt alligevel kan siges at være på sporet af noget molboagtigt i relation til nedlukning af vindmøller, er det fordi landets fjernvarmeværker samtidig med nedlukningen brændte CO2-holdigt kul, gas og biomasse af for at producere varmt vand.

I stedet kunne de via varmepumper og elkedler have brugt den CO2-fri, billige strøm fra vindmøllerne. Derfor er det glædeligt, at Morten Messerschmidt også fremhæver elektrificering af samfundet som helt afgørende for klimaindsatsen og netop spørger: "Hvorfor skal vores fjernvarme laves på kul, når den kan laves på grøn strøm?"

Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt fortjener fuld opbakning til deres tydelige tilkendegivelse af, at grøn strøm må udgøre klimapolitikkens hovedvej og som naturlig konsekvens heraf det naturlige ønske om at prioritere elnetudbygningen mere i Danmark.

Grøn strøm fra vind og sol dækker i dag under 10 procent af Danmarks samlede energiforbrug, så der skal etableres langt mere vind og sol, og "vejnettet" skal udvides til den øgede trafik. Uden mere vind og sol og et styrket elnet, ingen grøn omstilling og 70-procentsmålsætning.

Læs også

Brems ikke satsningen på vind og sol
Mere elnet vil sikre, at vi på dage med stor vindenergi-produktion kan eksportere strømmen til udlandet og ved hjælp af billig strøm fra danske vindmøller kan fortrænge produktionen af sort strøm på kulkraftværker i Tyskland og Polen.

Faktisk er det ikke mindst gennem eksport af grøn strøm, at Danmark de kommende år kan bidrage mest til at kæmpe mod klimaforandringerne. På sigt, og inden 2030, vil vi have et markant større indenlandsk forbrug af grøn strøm, blandt andet til produktion af varme og til brug i transporten samt i produktionen af brint og andre elektrofuels (P2X).

I Wind Denmark og i vindsektoren ser vi frem til, at anbefalingerne fra de 13 klimapartnerskaber fremlægges, og at regeringen og Folketinget tager hul på forhandlingerne af de virkemidler, der skal muliggøre, at vi i Danmark når 70 procent reduktion i 2030.

En af de første opgaver må være at rydde ud i molbohistorierne i energisektoren – der er nok at tage af, men vindmøllerne er ikke en af dem. At bremse op i satsningen på vind og sol, fordi man politisk har sovet i timen med elektrificering og risikerer at gøre det samme på netudbygning, er åbenlyst ikke svaret på den opgave, befolkning og Folketing har stillet dansk klima- og energipolitik over for frem mod 2030.

Der skal derimod fuld kraft på alle de afgørende tre elementer samtidig – mere elnet, mere elektrificering og mere vind og sol.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Risum Bøndergaard

Seniorchefkonsulent, Green Power Denmark
cand. scient. pol.

0:000:00