Magnus HeunickeHvorfor kan organisationer fortsat ikke fritages for affaldsgebyrer?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for, hvorfor velgørende organisationer fortsat ikke fritages for affaldsgebyrer, sådan som det var intentionen i Klimaaftalen for en Grøn Affaldssektor, når EU's nye producentansvar for tekstiler netop har vendt logikken om, så det nu er organisationernes indsats, der forvandler affald til genbrug?
Vil ministeren redegøre for, om det med den nye lovgivning er muligt at fritage velgørende organisationer for affaldsgebyrer?
Der henvises til besvarelsen af KEF alm. del spørgsmål nr. 467 fra 2022, hvori daværende klima-, energi- og forsyningsminister redegør for årsagerne til, at de velgørende organisationer ikke generelt kan fritages for affaldsgebyret. Heraf fremgår, at det daværende Miljøministerium har vurderet, at en sådan fritagelse vil være i strid med forureneren betaler-princippet. Energistyrelsen har vurderet, at det ikke kan afvises, at en gebyrfritagelse også vil indebære ulovlig statsstøtte. I og med at en gebyrfritagelse også bryder med forureneren betaler-princippet, vurderede Energistyrelsen, at det ikke er relevant at undersøge mulighederne for lovlig statsstøtte nærmere.
Den 10. september 2025 blev der i EU vedtaget en revision af affaldsrammedirektivet, som fastsætter regler om udvidet producentansvar for tekstiler. Dette indebærer, at omkostningerne ved indsamling og behandling af tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter skal afholdes af producenterne og dermed ikke længere vil indgå i affaldsgebyret. Det betyder, at disse omkostninger ikke skal afholdes af de velgørende organisationer. Det udvidede producentansvar for tekstiler får virkning fra april 2028.
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu









