Birgit Stenbak Hansen
Jacob BjerregaardBirgit Hansen bliver ny formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg
Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse har konstitueret sig på ny.
I den forbindelse er Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S), udpeget som ny formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.
Det skriver KL i en pressemeddelelse.
"Vi har mange betydningsfulde dagsordener, som vi skal fortsætte arbejdet med for at sikre en styrket klimatilpasning, fremme af den grønne omstilling og reducering af CO2-aftrykket," siger den nye udvalgsformand i pressemeddelelsen.
Birgit Hansen overtager formandsposten fra Jacob Bjerregaard (S), der trak sig som borgmester i Fredericia Kommune tilbage i december.
Derudover overtager Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), pladsen i KL’s bestyrelse efter Jacob Bjerregaard.
Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) fortsætter som næstformand for Miljø- og Forsyningsudvalget.
Miljø- og Forsyningsudvalgets arbejdsområder er blandt andet miljø-, energi- og trafikpolitik.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"





















