København har, for en hovedstad, noget af verdens reneste badevand. Det er Københavns svar på Eiffeltårnet. Noget, der pryder byen, imponerer turister og giver byens borgere en stolthed over, hvad vi kan. 

Vi kan også bygge havnebade, strandpark og badezoner. Og selvom By & Havn forsøger at spolere idyllen med absurde bødeforlæg for at bade i havnen, så flokkes Københavnerne alligevel i byens vand. Det skaber liv og sammenhængskraft i vores hovedstad. Enhver, der har besøgt Islands Brygge, Nordhavn eller et af de andre friluftsområder i havnen, kan se billedet for sig med fyldte “københavnerstrande” dækket af sol- og vandbadende kroppe.

Vi oplever det samme i byens svømmehaller. I en ubrudt periode siden 2015 har mere end 1.000, primært børn og unge, hvert år betalt for at stå på en venteliste til en svømmeplads i Hovedstadens Svømmeklub. Hovedstadens Svømmeklub er landets største klub med 11.500 medlemmer, men altså alligevel med venteliste til vores svømning. Problemet er nu så udtalt, at man må tale om kroniske ventelister til svømningen i København. 

”Idrætsmilliarden” skal investeres i svømning 
Svømning er den eneste sportsgren du kan dø af ikke at kunne. For nylig druknede en 17-årig pige i en svømmehal, da hun var på tur med sin efterskole. Hun havde aldrig lært at svømme. Vi befinder os i et land og i en by omgivet af vand.

Vi bygger havnebade og svømmezoner, men sørger ikke for plads nok til at børn og unge kan lære at svømme i trygge rammer. 

I Nordhavn flytter op mod 40.000 indbyggere ind de kommende år. Skal Nordhavns børn og unge lære at omgå havnen med respekt for vand, sker det bedst i en svømmehal. 

Allan Nyhus
Formand, Hovedstadens Svømmeklub

For at komme efterspørgslen og behovet til livs, foreslår Hovedstadens Svømmeklub, at man anvender en del af det øgede råderum i forbindelse med ”idrætsmilliarden” til at investere i vores børn, unge og byens borgere og bygge flere svømmehaller. Det er også en investering i god trivsel og fremtidige gode idrætsvaner i sunde fællesskaber.

Vi er taknemlige for de svømmehaller, der er på vej, men der dækker ingenlunde behovet for fremtidens svømmebehov i den udvikling, København befinder sig i. I Nordhavn, alene navnet antyder nærheden til vand, flytter op mod 40.000 indbyggere ind de kommende år. Skal Nordhavns børn og unge lære at omgå havnen med respekt for vand, sker det bedst i en svømmehal. 

I en anden havn, Københavns Sydhavn, er nærheden til vand og kanaler også en del af livet. Også her foreslår vi en svømmefacilitet. Inden for få år vil man også opleve pres fra Jernbanebyen, hvis børn og unge også skal gå til svømning. På Østerbro mistede man for ti år siden to svømmebassiner i Fælledbadet, og den planlagte svømmehal ved Ryparken er indtil videre kun nået til tegnebrættet. 

Efterspørgsel hos omegnskommuner
I Brønshøj må børnefamilierne tage til omegnskommunerne for at komme på svømmehold. I det lange løb vil omegnskommunerne ikke finde sig i, at Københavnerne indtager deres svømmehaller og idrætsfaciliteter.

Vi har allerede set nogle små bevægelser, blandt andet i Taarnby Kommune, hvor foreningerne skal have minimum 50 procent fra egen kommune på holdene, eller i Herlev hvor badegæster udenfor kommunen skal betale højere entré i svømmehallerne. 

Vi foreslår også at investere i faciliteter i Københavns Havn, så de vandglade Københavnere får endnu flere muligheder for at opleve vandets glæder.

Det lyder absurd, at København skulle mangle vand, men der mangler svømme-og badevand. By & Havn vurderer selv, at omkring 200.000 badeglade Københavnere hopper i havnen hvert år. Og de skriger på mere vand, svømmevand.